Læs op
   
Klassiske koncerter
Forsidealle forestillinger → Penelope Thwaites


Penelope Thwaites
Percy Graingers verden

Percy Graingers verden - koncert med den internationalt kendte pianist Penelope Thwaites, som især er kendt som Grainger-fortolker.

Percy Grainger blev født i Melbourne i 1882. Han viste tidligt store evner som pianist og kom allerede som stor dreng til Tyskland for at gå på konservatorium i Frankfurt am Main. Dér fik han en dansk ven, cellisten Herman Sandby. Percys mor, Rose Grainger var rejst med sin søn til Europa, og hun var meget interesseret i H. C. Andersens forfatterskab og de islandske sagaer, hvoraf hun havde læst op for Percy siden han var en lille dreng. Da Percy Grainger også var noget af et sproggeni, lærte han sig oldnordisk (for at kunne læse sagaerne på originalsproget) og norsk, svensk og dansk, for at kunne tale med sin danske ven – og hans venner.

Grainger var meget optaget af skandinavisk kunst og musik, og da han og moderen omkring 1900 var flyttet til London, var han blevet så kendt som pianist, at han blev indbudt til at spille for det engelske hof, hvor dronning Alexandra var datter af den danske kong Chr. IX. Percy Grainger fik brug for alle sine nordiske sprog, da han kort efter århundredeskiftet blev nær ven med den aldrende norske komponist Edvard Grieg, og senere i sit liv blev han svensk gift med Ella Viola Ström.

Grainger var også meget optaget af engelsk og dansk folkemusik, og da han i 1911 gav koncert i Vejle Musikforening mødte han efter koncerten Danmarks største folkemindesamler Evald Tang Kristensen, der nu boede i Mølholm, og som havde samlet mange hundrede danske folkeviser, som han havde noteret ned. Grainger brugte den nye opfindelse fonografen til at optage sangene med, så de to mænd, der blev nære venner den aften i Vejle, aftalte, at Grainger skulle komme til Vejle for at tage med Tang Kristensen rundt og optage nogle af hans gamle sangere.

1. Verdenskrig kom imidlertid på tværs – men så havde Grainger tid til at lære sig en række østjyske dialekter, så han kunne tale med Tang Kristensens sangere. I 1922, 23, 25 og 27 boede Percy Grainger i Vejle i længere perioder, hvor han tog med Tang Kristensen ud i det østjyske landskab og optog sange. Under sine senere besøg var Grainger begyndt at komponere over sangene og i 1925 holdt han koncert i digteren og instrumentbyggeren Anton Berntsens dagligstue i Ørstedsgade. I 1927 foregik det i Håndværkerforeningens festsal med vennen Herman Sandby på Cello, Grainger på klaver og organisten ved Vor Frelsers Kirke, Brieghel-Müller på et Anton Berntsen-harmonium. I Vejle blev denne dansktalende australier hurtig kendt, og han sluttede livslange venskaber med førnævnte Anton Berntsen og Trædballehusspillemanden Frederik Iversen, der begge satte ham meget højt.

 

Penelope Thwaites
Den engelske pianist Penelope Thwaites holdt sin debutkoncert i Wigmore Hall i London i 1974 og har spillet som solist med London Philharmonic Orchestra, City of London Sinfonia og BBC Concert Orchestra og med førende orkestre i USA og Australien. Hun har indspillet 250 af Percy Graingers værker på meget roste CD’er og hun er blevet belønnet med ”The International Grainger Society’s Medalion” i 1991, og i 2001 modtog hun ordenen ”Order of Australia” for sin store indsats for australsk musik. Penelope Thwaites er også en aktiv komponist.

Penelope Thwaites har indspillet adskillige af Percy Graingers værker på klaver, og det er noget af et kup – og for gammelt bekendtskabs skyld (hun gav koncert i Jelling i 1995), at hun kommer til Vejle med et koncertprogram med hovedvægten på Graingers klavermusik men også med musik af nogle af de komponister, som Grainger kendte og arbejdede sammen med.

Forud for koncerten – evt. et par dage forinden (det afklares senere) holder Vejle Kommunes musikskolechef Flemming Hundevad Meng Sørensen en lille gratis forelæsning om Percy Grainger og hans virke i Danmark med Vejle som udgangspunkt.

Store Sal


Billetpris
Arrangør: Vejle Musikteater


Andre forestillinger i samme genre:
Cæcilie Norby
lørdag den 14. september kl 20.00
2013 - Jacob Gade Salen
En skæv Succes
lørdag den 21. september kl 20.00
2013 - Store Sal
Nytårskoncert m. Aarhus Symfoniorkester
mandag den 6. januar kl 19.30
2014 - Store Sal
Roed_top.jpg
     

     

se_ogsa.gif

kalender.gif

gavekort.gif

find_os.gif

parkering.gif