Kristian Lilholt Live
I det enorme udbud der er af musik bare på de danske scener, kan man nemt komme til at overse en perle. Derfor måtte Kristian Lilholt og hans ”NOGET GANSKE ANDET LILHOLT” show selv bede om at få ”debut” i Vejle.
De satsede selv deres debutbesøg, spillede ”på døren” som man siger. De garanterede, at ingen ville gå skuffet fra en aften i deres musikalske selskab.
Det viste sig, at der er et behov i Vejle for Kristian Lilholts alsidige musikalske univers. Folk dukkede op, og ja, alle gik opløftede, berigede og berørte fra mødet. Derfor er Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen med i forårets program. Kristians to medarbejdere, Lasse Jørgensen og ikke mindst, Ida Friis Virenfeldt er et gedigent, gennemmusikalsk match.
Ida FV synger Kristian Lilholts sange med et nærvær og et menneskeligt touch der går lige til hjertet.
Deres 2009 dobbeltalbum ”OUR SONG” er et så rent signal om et frugtbart samarbejde, og albummet, og Ida FV, har fået nogle ualmindeligt flotte anmeldelser, og sangene er kommet i rotation i DR.
Billetpris: 160,-









