• 2 på tur
  • Dato 27.
    September
    2021
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 85 - 385 kr.
  • Genre Skuespil, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time og 30 minutter - ingen pause

2 på tur

Ny chance for at opleve Peter Schrøder og Kurt Ravn i Folketeatrets morsomme og rørende komedie om en afskedstur med manér.

Da Danmark lukkede ned i foråret 2020, havde 681 personer købt billet til denne forestilling. Derfor er det så glædeligt, at Folketeatret har besluttet at give publikum i hele landet muligheden for – i sæson 2021/22 – at opleve Peter Schrøder og Kurt Ravn som de to ældre herrer, som nægter at give op, selvom det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom, men der er de ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. De flygter med dropstativ iklædt pyjamas og stiller sig op ved landevejen og blaffer; klar til nye – sidste – eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald på deres lille udflugt: Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham. Men dét de ender med at finde, er en voksen datter, der griber muligheden for at lære sin far at kende. I løbet af den korte tid, deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Sådan er livet også. Vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

Anmeldelser
5-stjerner
Kurt Ravn og Peter Schrøder er det perfekte par. De brokker sig, støtter hinanden på vejen, undres og hjælper hinanden videre. En komisk duo med timing, professionelt håndelag og en tilpas mængde blødhed. – Scenekanten

4-sterner
Kurt Ravn og Peter Schrøder får os til at mindes den ædle komiske duo Jack Lemmon og Walther Matthau, når de udveksler uforskammetheder eller blot deler deres forskellige opfattelser af livet. Et komisk parløb af høj karat. – CPH Culture

4-sterner
Den strutter af humor og har strejf af visdom, denne henrivende bagatel af et fransk stykke. – Gregers DH

4-sterner
’2 på tur’ er en hyldest til to af dansk teaters grand old men. – Jyllands-Posten

Medvirkende
Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen, Kristine Yde
Forfatter Samuel Benchetrit
Iscenesættelse Geir Sveaass
Scenografi Marianne Nilsson
Oversættelse Ninette Mulvad, Geir Sveaass
Foto Gudmund Thai

  • Del siden: