• A Space in the Dark
  • Dato 3.
    Marts
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 75 - 360 kr.
  • Genre Dans, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening
  • Varighed Ca. 1 time og 10 minutter

A Space in the Dark

Som en hyldest til livet og med udgangspunkt i sange af David Bowie har Black Box Dance Company skabt en helt særlig musikdramatisk danseforestilling.

Den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright har skabt et vedkommende værk om at leve livet fuldt ud og om det at gå livets ultimative realitet i møde – (u)-dødeligheden. Et værk der er nyskabende, gribende, rørende og spontant i sin appel.

Syv dansere mødes til gravøl. Festen er slut eller måske er den kun lige begyndt. Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse fra fuldkommenhed til muld. I symbiosen af musik og dans vil skønhed og absurditet opstå ud af velkendte følelser af melankoli, sorg, glæde og humor.

David Bowie efterlod en legendarisk rigdom af musik, der favner både menneskets og livets mange facetter og har den helt særlig evne at ramme et publikum, på tværs af generationer. Black Box Dance Company Holstebro har opnået en enestående mulighed for at arbejde med 6 udvalgte sange – bl.a. Lets Dance, Lazarus og Bring Me The Disco King fra hans store musikskat. De dækker alle over et fælles tema om menneskets skrøbelighed, magt og afmagt og livets øjeblikkelighed. Et tema der fortsat vil være relevant for alle.

Medvirkende: 6 dansere fra Black Box Dance Company
Kunstnerisk leder: Marie Brolin-Tani
Musik & sang: David Bowie & Henrik Munch (kendt fra det danske band Sorten Muld)
Koreografi: Ben Wright
Scenografi: Will Holt Kostume Åsa Gjerstad
Lysdesign: Lucy Hansom
Foto: Ditte Chemnitz

  • Del siden: