Allan Olsen & Nyt Norlan

  • Allan Olsen & Nyt Norlan
  • Dato 16.
    November
    2024
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Pris 390 kr.
  • Genre Koncert, Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 1 time og 40 minutter - ingen pause

Allan Olsen & Nyt Norlan fejrer 30-års jubilæum for det Grammy-nominerede live album “Rygter fra randområderne” i Vejle Musikteater

I 2024 er det tredive år siden at Allan Olsen & hans band, Norlan udgav den formidable dobbelte live-CD, “Rygter Fra Randområderne”. Pladen blev indspillet i en ruf.

Allan O. havde flyttet sin kuffert til Irland, og kom kun hjem for at spille de 6 koncerter, der kom til at danne grundlag for udgivelsen. Selve produktionen stod, Jan Vinther, Johs Stærk og Knud Møller for. Og de gjorde det fortrinligt.

Albummet blev Grammy-nomineret, og de fleste, med forstand på den slags, vil sige, at “Rygter Fra Randområderne” er blandt de bedste og mest helstøbte live-udgivelser i Danmark.

I 2024 vil Allan Olsen samle et nyt band – et ”nyt” Norlan – for at genopføre “Rygter Fra Randområderne” i Vejle Musikteater. Det er jo jubilæum…

Læs mere

Bandet der er samlet til turnéen er Rune Kjeldsen på guitar og andre strengeinstrumenter, Mikkel Damgaard på keyboards, Peter Kjøbsted på bas og Mads Andersen på trommer og percussion. Om sin nye besætning siger Allan Olsen: ”Det bliver sjovt at turnere med et band igen efter 6 års pause. Disse fyre kan virkelig spille, det ved jeg jo – og så tror jeg de er festlige at rejse med. Det sidste er lisså vigtigt for mig…”.

“Rygter Fra Randområderne” indeholder som bekendt flere Olsen-klassikere, end noget andet pladecover. Publikums-favoritter som “Mergelgraven”, “Gajoverden”, “Vi lå i jo Herning”, “Rimmerby Strand”, “Op til Alaska” og mange flere. De er der, alle de gamle, der var skrevet for tredive år siden.

Og modsat Olsen’s mange års praksis: Ingen decideret sætliste eller rækkefølge – ja så er der jo ikke så meget at rafle om denne gang: Rygter Fra Randområderne – spillet intakt som på pladen og live.

  • Del siden: