Alle gode ting - Vejle Musikteater

Alle gode ting

  • Alle gode ting
  • Dato 23.
    Oktober
    2023
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Priser 85 - 255 kr.
  • Genre Teater
  • Arrangør Teater Vejle
  • Varighed Ca. 1 time og 10 minutter - eksklusiv pause

Denne livsbekræftende monolog fyldt med humor har spillet i mange lande. Teatret Møllen sender den på turné.

ALLE GODE TING er en episk forestilling fortalt af en mand, der er vokset op med en depressiv mor. Igennem forestillingen fortæller vores hovedperson om, hvordan han som barn – efter moderens første selvmordsforsøg – begynder at skrive en liste over alle gode ting i verden. Meningen var, at denne liste skulle hjælpe moderen ud af hendes depression.  Efterhånden som listen udvikler sig, spiller den en større og større rolle i hans liv.

Den indeholder alt mellem himmel og jord med alt fra “Kung-fu-is” og “Solskin” til “Alle Star Trek-film med lige numre” og “At forelske sig”. Hans første mål er 1000 ting. Så 2.000. Til slut ender han med at have en liste med 1.000.000 gode ting. Ting, der alle gør livet værd at leve. Teksten spiller med stor succes verden over og har i Danmark spillet på Nørrebro Teater forrige sæson. Nu har Teatret Møllen overtaget rettighederne og sender forestillingen på turne.

Den anmelderroste ALLE GODE TING er trods sit mørke udgangspunkt en humoristisk, livsbekræftende og hjertevarm forestilling om noget så umorsomt som depression og selvmord.

Medvirkende
Klaus Andersen 
Instruktør Nikolaj Mineka
Dramatiker Duncan Macmilla
Bearbejdelse Nikolaj Mineka og Klaus Andersen 
Lyddesign Johannes Smed 
Aldersgruppe fra 15 år
Foto Søren Hasselgaard Skaaning

Varighed: Ca. 70 min. u. pause

  • Del siden: