• Antigone
  • Dato 31.
    Marts
    2022
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Priser 85 - 205 kr.
  • Genre Skuespil, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time og 30 minutter - ingen pause

Antigone

Med Sofokles’ 2500 år gamle tragedie som forlæg tager Teatergrad publikum med ind i en nær fremtid, hvor intet er som det plejer.

På anklagebænken i årets vigtigste retssag sidder Antigone, anklaget for at gå imod sin kommende svigerfar Kong Kreons jordiske love. Alle hendes handlinger har været affødt af hendes stærke moralske kodeks. Men hvad er rigtigt, og hvad er forkert, og kan Antigone forvente en retfærdig dom for sin brøde?

Demokratier er styrtet i grus, jordens ressourcer er næsten brugt op, og man taler ikke længere om at redde klimaet, for det er allerede for sent. I centrum af denne nye virkelighed forsøger Antigone at navigere imellem samfundets nye normer og sin egen moralske overbevisning. Det er en evigt aktuel konflikt mellem de love, der opretholder samfundsordenen og menneskets egne etiske værdier.

Vi lægger ansvaret for Antigones skæbne i jeres hænder. Retssagen føres med kong Kreon som den dømmende myndighed flankeret af publikum som nævninge. Sagens kendsgerninger lægges frit frem for tilhørerne, og Antigones skæbne er først forseglet i det øjeblik, retssagen er ovre og dommen fældet. Intet er givet på forhånd.

Teatergrad modtog i 2019 Danmarks Teaterforeningers hæderspris bl.a. for med sin opsøgende teaterform – herunder med Det Flydende Teater – at tage hånd om samfundsaktuelle emner som arbejdsliv, demokrati og klima m.v. For Teatergrad skal moderne kunst være nærværende og rørende på det nutidige samfunds præmisser.

Med Antigone vil publikum opleve at deres egne moralske og etiske værdier pludselig udfordres, når dette klassiske historiske drama får et dystopisk anstrøg.

Medvirkende
Lucia Vinde Dirchsen, Rolf Hansen, Ulver Skuli Abildgaard
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Andreas Garfield med afsæt i Sofokles’ tragedie
Scenograf Lea Burrows
Komponist Marie Louise von Bülow
Kreativ producent Christine Worre Kann
Foto Per Morten Abrahamsen

  • Del siden: