Træd ind i en fortryllende eventyrverden, når guidOpera med ti medvirkende gæster Vejle med Rossinis mesterværk, den klassiske opera, ASKEPOT i en charmerende kammerudgave.
I forestillingen oplever man en sand kvindefrigørelse. Askepot udvikler sig fra en ung kvinde, under slavelignende forhold, i en dysfunktionel familie, med to onde søstre, en grisk og begærlig far, en blid og forstående filosof og en verdensfjern og drømmende prins, til at blive den tindrende frigjorte prinsesse. Det kan dårligt blive mere eventyragtigt.
Vejen dertil er ikke uden forhindringer, men til gengæld stærkt underholdende. Askepot er en sand heltinde, der bryder alle bånd, men også viser tilgivelse for dem, der har holdt hende nede. Samtidig oplever vi et helt nyt tværsangfagligt fænomen, da den lyrisk-dramatiske tenor Niels Jørgen Riis ”springer ud” som en af de onde søstre.
Scenografien er i en nutidig, forenklet og stilistisk form. Operaen er oversat til nutidigt sprog, dansk, for at vise, at sproget af i dag også har plads i klassisk opera.
Orkestret er en trio med klaver, violin og klarinet, som muliggør at bibeholde Rossinis levende dynamik i operaens livlige arier, legende ensembler og rørende duetter. Uanset om du er en erfaren operafan eller ny i genren, kan du ikke undgå at blive fortryllet af Rossinis musikalske magi.
Medvirkende
Josefine Andersson, Signe Asmussen, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Frederik Rolin, Petter Moen, Hans Lawaetz, Leif Greibe, Charlotte Rafn, Simon Kovacs
Producent guidOpera
Komponist Gioachino Rossini
Libretto Jacobo Ferretti
Oversætter Karsten Hermansen
Instruktør og Scenograf Guido Paevatalu
Musikalsk arrangør Leif Greibe
Producent Lone Ricks
Foto Kasper Bielefeld
Aldersgruppe: Fra 15 år
Husk at vælge “køb 4 betal 3-pris”, når du har lagt billetterne i kurven, hvis du ønsker opera- og operettepakken