Bente Klarlund

  • Bente Klarlund
  • Dato 2.
    September
    2024
  • Tid 18.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Priser 339 - 389 kr.
  • Genre Foredrag
  • Arrangør TIKKO

Glæd dig til at få en unik indsigt i ‘Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance’ med overlæge Bente Klarlund Pedersen, som er én af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed.

I et klogt og humoristisk foredrag tager overlæge Bente Klarlund udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker dit immunsystem og din generelle sundhed. Alle råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Et magisk og magtfuldt system
Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet. 

Du kan selv gøre en masse for at skabe sund balance. Professor Bente Klarlund Pedersen gør i sit foredrag op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Og alle hendes råd er forskningsbaserede.

Læs mere om Bente Klarlund

Dr. med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns

Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS). Hun har i årtier forsket i immunsystemet og danskernes sundhed og er førende på sit felt – også internationalt. Hun er forfatter til mere end 700 videnskabelige artikler. 

Hun er dertil klummeskribent og redigerer en sundhedsbrevkasse i Politiken, og hun har udgivet adskillige populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed, fx bestsellerne ”GÅ-bogen”, ”Yngre med Årene” og senest ”Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet”. For sin forskningsformidling har hun modtaget flere priser, bl.a. Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen samt en titel som Æreshåndværker.

  • Del siden: