• BOLERO – EXTENDED
  • Dato 16.
    April
    2021
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 135 - 435 kr.
  • Genre Dans, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør Vejle Musikteater og TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time

BOLERO – EXTENDED

Danmarkspremiere i Vejle på den prisvindende koreograf Palle Granhøjs forestilling baseret på Ravels Bolero med 17 udøvende kunstnere på scenen: 9 dansere og 8 cellister.

Fire gange har Palle Granhøj vundet Reumert-prisen, og hans mere end 30 værker er opført i 49 lande. Det uddrag, vi på teaterseminaret så fra urpremieren i Litauen, efterlod ingen tvivl – en storslået danseoplevelse, som vi bare måtte have til Vejle! Vildt, at vi så oven i købet – med Vejle Musikteater som medarrangør er blevet betroet Danmarkspremieren.

Det er ikke første gang, det er lykkedes Palle Granhøj at forlænge kortere klassiske værker til én-times danseforestillinger. Idéen om en celloversion af Ravels Boléro fik den Litauiske cellist Mindaugas Balkus. Palle Granhøj blev inviteret til at udvikle koreografien. Som i det 17 minutter lange originalværk, hvor musikken bygges op trin for trin til et klimaks, tilføjes i BOLERO – EXTENDED flere faser. Musikken dekonstrueres, lyder uventet og moderne, og koreografi og musik udvikler sig, først som ren rytme, så cellosolo og til sidst gennemspilles hele værket af 8 cellister.

Ved den allerførste opførelse i 1928 vakte Bolero en del opstandelse. Værket blev af mange opfattet som moderne og uanstændigt. De mange gentagelser virkede provokerende og gav erotiske associationer, som var grænseoverskridende at overvære i en koncertsal. Mange af os må nok også indrømme at være blevet forført af en bestemt 17 minutter lang scene med Bo Derek og Dudley Moore i filmen ”10” fra 1979.

Forestillingen havde i maj 2019 urpremiere på National Theatre, Klaipeda, Litauen og er en co-produktion mellem Granhøj Dans og Seiko Dance Company, Klaipeda Concert Hall, Litauen.

Medvirkende
9 dansere + 8 cellister
Koreografi Palle Granhøj
Musik Maurice Ravel
Foto Egle Sabaliauskaite

Varighed: 1 t u. pause
Fredag den 16. april 2021 kl. 19.30
Musikteatret

  • Del siden: