• Bryan Ferry
  • Dato 20.
    Juni
    2019
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater-Ståkoncert i BYPARKEN
  • Billetpris 625 kr.
  • Genre Koncert, Open Air
  • Arrangør Vejle Musikteater

Bryan Ferry

Verdenstjernen giver sin eneste danske koncert i Byparken Vejle


Når Vejle Musikteater til juni 2019 præsenterer verdensnavnet Bryan Ferry i Byparken Vejle, er der garanti for hits på stribe fra den velklædte stjernes imponerende bagkatalog. Han er netop kendt som musikbranchens stilfulde nobilitet med den bløde stemme, der siden karrierens start i 1970 har formået at holde sig på hitlisterne og aktiv på verdens store scener.

Bryan Ferry har printet sig fast med sin egen elegante stil og personlige vokal. I 2001 modtog han en Grammy-nominering for “Best Traditionel Pop Vocal Album” med udgivelsen “As Time Goes By”. Og siden har han fortsat turneret verden tynd og udgivet musik.

I samarbejde med Christopher Entertainment.

Imponerende karriere
Bryan Ferrys karriere begyndte allerede i starten af 1970’erne, med Roxy Music. De opnåede ti gange at få en single på Top 10. Elleve lp’er nåede også på Top 10-listen og fire af dem blev nummer et.
I 1973 udsendte Bryan Ferry sit første soloalbum, “These Foolish Things”. Albummet indeholdt udelukkende fortolkninger af andre kunstneres sange. For eksempel Bob Dylans “A Hard Rain’s A-Gonna Fall” og Rolling Stones’ “Sympathy For The Devil”. Siden har han fortolket adskillige Dylan-sange.

I 1983 gik Roxy Music i opløsning og Bryan Ferry fortsatte solokarrieren. Det blev startskuddet for solo-albummet “Boys And Girls” fra 1985, med kæmpehittet “Slave To Love”, som også blev brugt i den overrumplende succesfulde film “9½ uge” fra 1986. Soundtracket fra filmen storhittede og gjorde Bryan Ferry kendt for et nyt og yngre publikum – samme fornøjelse havde Joe Cocker med filmens udgave af “You Can Leave Your Hat On”.

  • Del siden: