Bye Bye Brenda – Stine Bramsen & Kajsa Vala

  • Bye Bye Brenda – Stine Bramsen & Kajsa Vala
  • Dato 21.
    november
    2025
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Pris 390 kr.
  • Genre Koncert
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Pladstype Nummererede pladser

Oplev den nye powerduo i dansk musik, der fylder Vejle Musikteater med country og americana- sange med ærlige og poetiske historier

Den 10. januar udkom debutalbummet fra det Politiken kaldte ”en ny powerduo i dansk musik”. Albummet ”Landmarks” fra Bye Bye Brenda, der består af tidligere forsanger i Alphabeat Stine Bramsen og en af landets bedste americana/country musikere Kajsa Vala.

Duoens tour når hele Danmark rundt og giver rig mulighed for at nyde sangene fra det nye anmelderroste debutalbum. Sange, med en intim stemning, der går dybt og rammer bredt. Inspireret af navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.

Og skal man tro anmeldernes roser, er der noget at glæde sig til:

Stine Bramsen synger som altid som en omvandrende lysterapilampe. Og Kajsa Vala spiller guitar med den sagkyndiges ro og overskud”. Sådan skriver Politiken, hvor de også lægger vægt på, hvor smukt det lyder når de to ”synger tostemmigt på en måde, der kan holde selv den mest indædte vintertristesse i skak”.

Musikmagasinet Gaffa er også begejstret for konstellationen Bramsen/Vala, og ikke mindst klangen af de to sammen. I deres 5-stjernede anmeldelse kalder de ikke bare albummet ”sublimt” og ”uhyre vellykket, men også Bye Bye Brenda for ”et perfekt match”, hvor deres stemmer ”smelter sammen som et moderne svar på forne tiders Simon & Garfunkel”.

Så der er lagt op til nogle smukke og intime aftener til efteråret, når Bye Bye Brenda tager alle deres nye sange ud i landet, og country og americana sætter scenen for en række ærlige, poetiske historier og sange.

  • Del siden: