Cohen - en hyldestkoncert - Vejle Musikteater

Cohen – en hyldestkoncert

  • Cohen – en hyldestkoncert
  • Dato 13.
    Januar
    2024
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Priser 227 - 415 kr.
  • Genre Koncert, Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 150 minutter

Oplev Danmarks bedste Cohen-hyldest i Vejle Musikteater

I 2024 ville Leonard Cohen være fyldt 90 år og det skal selvfølgelig fejres af landets bedste Cohen-hold.

Du kan glæde dig til en smuk og magisk aften med et nyt og opdateret show – men, hvor der selvfølgelig stadig er plads til udødelige klassikere som ”Hallelujah”, ”Suzanne”, ”Dance Me To The End Of Love”, ”Bird On A Wire” m.fl.

I februar 2017 samlede en række af landets bedste solister og musikere sig om en hyldest til legendariske Leonard Cohen, der var død kort forinden og det stod hurtigt klart at det her skulle være mere end bare en engangsforestilling. Der var magi i de gamle sange og i mødet mellem band og publikum.

Ironisk nok var det hele tæt på at gå i vasken for mere end 50 år siden, hvor Cohen endelig debuterede som sanger. Hans mentor sangerinden Judy Collins havde netop indspillet hans sang Suzanne, og nu lokket Cohen til selv at synge den ved et velgørenhedsshow 22 februar 1967.

Den 34-årige debutant var imidlertid meget nervøs, og hans guitar stemte ikke, så efter første vers slog han af med ordene: ”I’m afraid I cannot do this”, hvorefter han forlod scenen. Men han vendte tilbage og gennemførte koncerten, og det blev starten på en halvtreds år lang karriere, der har givet os et væld af smukke, livskloge sange, som er elskede verden over.

Nu er Cohen selv borte, men vi har hans sange, og dem vil vi hylde med et hold af landets bedste sangere og musikere, der alle har et nært forhold til Cohens fantastiske bagkatalog

Vi garanterer en unik aften og en værdig og vital hyldest til Mesteren.

Solister

Steen Jørgensen

Claus Hempler

Signe Svendsen

Bjørn Fjæstad

Mike Andersen

Sara Indrio

Bandet

Palle Hjorth – Keyboards

Lars Skjærbæk – Guitar, kor

Mads Andersen – Trommer

Troels Skjærbæk – Bas, kor

  • Del siden: