• Danner
  • Dato 16.
    September
    2019
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Billetpriser 75 - 195 kr.
  • Genre Skuespil, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening
  • Varighed Ca. 1 time og 20 minutter

Danner

Det Flydende Teater stiller i sine musikdramatiske forestillinger skarpt på store danske kulturpersonligheder, i år portrætteres Grevinde Danner

En grevinde af folket
Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Hertil kommer en succesfuld forretning med parisermode. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med. Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det, at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu.

Det, der bliver kaldt forbrydelse for den, som er uden rang i samfundet og uden stor formue, betragtes med lukkede øjne, når det hænder folk som ejer ovennævnte adelige kvaliteter. DANNER

Aldersgruppe: fra 15 år

Medvirkende
Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Brian Hjulmann + musikere Marie Louise von Bülow & Karen Guastavino Duelund

Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Line Mørkeby
Komponist Marie Louise von Bülow
Scenograf Johanne Eggert
Koreograf Jannik Elkjær
Foto Per Morten Abrahamsen

  • Del siden: