• Det begynder at blive koldt om fødderne
  • Dato 10.
    September
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Billetpriser 75 - 195 kr.
  • Genre Teater, Teaterforeningen
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time og 15 minutter

Det begynder at blive koldt om fødderne

Teatrets Hans Rønne spiller manden, der i tre afdøde jævnaldrende nære venners spejl gør sig sine tanker – selv om han ikke selv har en udløbsdato endnu.

Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, en Reumert, teaterpokal og talrige andre anerkendelser. Hans Rønne har en helt særlig evne til at tage store, eksistentielle spørgsmål helt ned på jorden og marinere dem i underfundig humor og underspillet tragik.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker. Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældre Sagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige, at være død? Er det ren biologi og evig glemsel, eller er der noget mere derude? (eller derinde?) En Gud? En sjæl som forlader kroppen? Et efterliv? En opstandelse?

Han er overbevist om, at en grundlæggende forudsætning hvis man ønsker at søge sandheden er, at være åben, kritisk, undersøgende og nysgerrig. Derfor lytter han interesseret til en række vidt forskellige ”fagfolk”, som alle har døden tæt inde på livet. Hans egen læge, hans alvorligt syge ven, patologen fra hospitalet, ateisten fra busreklamerne, hans clairvoyante underbo, den lokale præst…. og sidst men ikke mindst naboens lille pige, som lige har begravet sin elskede kat.

Medvirkende
Hans Rønne
Dramatiker: Hans Rønne
Instruktør: Lars Knutzon
Scenograf: Gitte Baastrup
Lyd og lys: Poul Jepsen
Foto: Per Pedersen

Varighed: 1 t 15 min u. pause
Torsdag den 10. september 2020 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

  • Del siden: