• Det fortrolige rum
  • Dato 7.
    Februar
    2022
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Priser 85 - 205 kr.
  • Genre Skuespil, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time og 30 minutter - ingen pause

Det fortrolige rum

Ina-Miriam Rosenbaum, Off Off Produktion og Teatret Svalegangen har turnepremiere i Vejle på en vild, anderledes, tankevækkende og rystende morsom satire. Dette er møgsagen, som alle vil glemme.

Projekt GLEMMEBOGEN har før sat Helle T.s skattesag, salget af Dong og Danmarks engagement i Irakkrigen på scenen. Alt sammen i en stærkt underholdende og humoristisk form på baggrund af dybdeborende research og skabt i et samarbejde mellem scenekunstnere og journalister. Nu slutter GLEMMEBOGEN af med at rette lyset mod OS SELV! Hvad må du og jeg egentligt vide om det, de laver inde på Christiansborg. Og hvad har vi egentlig lyst til at vide?

Anders Budde Christensen er Frank. Han er på sporet af en virkelighed, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig i det demokratiske Danmark. Frank forsøger at trænge ind i ’Det Fortrolige Rum’, hvor grundlaget for alle de beslutninger, der styrer hans liv, bliver taget.

Det Fortrolige Rum er en kafkask komedie om Christiansborgs mørklagte gange, offentlighedsloven og en mands kamp for at få indsigt. I et mash-up af drama, dokumentar og filmklippet dialog med virkelighedens politikere kæmper Frank for at forstå Offentlighedsloven – den lov, der styrer, hvad vi må vide, og hvad vi ikke længere må vide.

Gang på gang farer Frank vild og trækker publikum med sig ned i forvirringens sump. Heldigvis griber en virkelig journalist ind og får stakkels Frank og publikum tilbage på sporet. Journalistisk konsulent Jesper Tynell.

Aldersgruppe fra 16 år, der står på tærkslen til at skulle bruge deres grundlovssikrede stemmeret.

Medvirkende
Anders Budde Christensen og journalist Sofie Buch Hoyer
Iscenesættelse Ina-Miriam Rosenbaum
Scenografi/videodesign Signe Krogh
Videosatiriker/medskaber Nils Aasholm
Dramatiker Kristian Halken
Lysdesigner Henrik Sloth
Lyddesigner Anton Bast
Foto Laura Stamer
Grafik Marie Willumsen

  • Del siden: