DR Big Bands Nytårskoncert

  • DR Big Bands Nytårskoncert
  • Dato 5.
    Januar
    2023
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 170 - 500 kr.
  • Genre Éner-plads - spar 50 %, Jazz
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 2 timer - inklusiv pause

DR Big Bands Nytårskoncert

Oplev DR Big Bands Nytårskoncert i Vejle Musikteater

DR Big Band og Curtis Stigers fejrer nytåret med en musikalsk hyldest til heltene Frank Sinatra og Count Basie – og en perlerække af 1950’erne og 60’ernes allerstørste evergreens. Glæd dig til et strålende genhør med klassiske hits, Curtis’ lækre stemme og et DR Big Band i topform!

Sammen med den amerikanske stjernecrooner Curtis Stigers genopliver DR Big Band ånden fra Frank Sinatras legendariske The Sands-koncerter – ledet af den amerikanske dirigent Dennis Mackrel, der selv har været med i Basies bigband.

I midten af 1960’erne slog Frank Sinatra og Count Basie & The Orchestra deres folder på The Sands Hotel and Casino i Las Vegas. Det resulterede blandt andet i liveudgivelsen ‘’Sinatra at the Sands’’, hvor den amerikanske crooner par excellence brillerer med udødelige klassikere som Fly Me To The Moon og I’ve Got You Under My Skin.

Efter flere år uden nytårskoncerter binder DR Big Band nu igen butterflyen og lader champagnepropperne springe for at gøre Sinatra & co. kunsten efter – med plads til afstikkere og overraskelser undervejs. Og med jazzstjernen Curtis Stigers og Basie-eksperten Dennis Mackrel med på scenen, er publikum sikret den ultimative start på et nyt år i jazzens tegn.

  • Del siden: