• Farinelli
  • Dato 21.
    Marts
    2021
  • Tid 16.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 93 - 425 kr.
  • Genre Opera, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Farinelli

Komponisten Emil Reesens populære operette med det sydlandske temperament fremføres af guidOpera i en humørfyldt kammeropsætning.

Glæd jer til at høre ”Sangen har Vinger”, ”Følges ad” og ”Herren som skabte alt på jord” i den vidunderlige danske operette – syngespillet FARINELLI med de allerbedste operasangere. Det vil være Niels Jørgen Riis’ debut som Farinelli og efter hans solistoptræden ved nytårskoncerten 2020 er det umuligt ikke at se frem til at høre ham synge titelpartiet. Handlingen er den traditionelle, men i en livlig og komprimeret udgave. Leif Greibe har arrangeret det store orkesterpartitur for en forrygende kvartet, som ikke sparer på de musikalske udfoldelser. guidOpera garanterer et hav af velkendte og elskede sange, som I vil nynne med på i dagevis.

Operetten er i to akter og foregår i Italien og Spanien på baroksangeren Farinellis tid. Handlingen baserer sig i korte træk på en røverhistorie, der tager udgangspunkt i byen Napoli. Den verdensberømte Farinelli skal medvirke i et syngespil på byens kloster. Uden for Napoli ligger et sørøverskib ankret op, og piraterne har skjult sig blandt kirkegængerne. Og så er vi i gang – med en forestilling med gennemslagskraft og masser af godt humør.

Medvirkende
Camilla Illeborg, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Teit Kanstrup, Hans Lawaetz m.fl.
Kapelmester Leif Greibe samt violin, cello og klarinet
Musik Emil Reesen
Tekst Mogens Dam
Foto Henrik Schurmann

  • Del siden: