Foredraget – Tyvstart Formel 1 sæsonen 2025 – accelererer gennem Vejle Musikteater med Formel 1-kommentator Jens Hansen og motorsport ekspert John Nielsen bag rattet
2025 er skudt i gang, og det fejrer vi med JANUAR SALE.
Fra mandag den 13. januar kl. 12.00 til og med fredag den 24. januar kl. 12.00. Du kan spare 15 % på denne oplevelse. Der er et begrænset antal pladser til rådighed i kampagnen. Vi har i alt udvalgt 21 skønne oplevelser fra 2025-programmet, hvor der er JANUAR SALE.
Det er endnu lidt for tidligt at sætte ord på, hvad de vigtigste emner for 2025 sæsonen bliver. Men du kan være sikker på, at John Nielsen og Jens Hansen har senest nyt med og har analyseret sig frem til, hvad de vil anbefale at holde ekstra godt øje med. Desuden bliver der på aftenen også lagt vægt på de emner, der optager dig forud for 2025-sæsonen, så der er sat god tid af til spørgsmål fra publikum i salen.
Masser af drama og detaljer
Nielsen og Hansen dykker ned i de dramaer og detaljer, som de selv mener, er de allermest fascinerende lige op til sæsonstart. Der er næsten altid forklaringer og historier bag dramaerne, som de færreste kender – og dem vil de rigtig gerne dele med alle de danske Formel 1-fans.
Samtidig går de i dybden med de ændringer, der er sket i de forskellige teams hen over vinteren, så du er godt klædt på, når du sætter dig for at se sæsonens første grand prix. Du kan også se frem til udvalgte historiske øjeblikke, som i deres øjne peger frem mod den nye sæson.
Og så er der selvfølgelig fighten mellem kørerne på banen, mudderkastningen i medierne mellem teamcheferne og de uendeligt mange fascinerende detaljer om racerne. Det bliver en unik, underholdende og nørdet opvarmning fyldt med dramaer og detaljer.
Vi ses til en aften med fuld fart i krydsfeltet mellem anekdoter, holdninger, nørderi og spørgsmål fra publikum.