Smil til andre – smil til dig selv! Smil til livet – og få mere energi og større glæde!
Velkommen til Ole Henriksens nye show, “Smil til livet!”, hvor han sammen med sin wingman, komponist Claus Reenberg, vil inspirere og underholde dig med deres udforskning af positivitet, glæde og taknemmelighed som nøgler til et godt liv.
I det varme og ikke mindst livlige og sjove show vil Ole Henriksen dele sine tanker og erfaringer, der vil motivere og ændre din måde at se på livet. Han vil snakke om, hvor vigtigt det er at have en positiv indstilling og hvordan det påvirker vores hverdag, sundhed og relationer – alt med udgangspunkt i inspirerende historier. Du vil i showet få praktiske værktøjer til, hvordan du kan få og have glæde i livet, selv når det er svært.
Taknemmelighed er en stor del af showet, hvor Ole Henriksen vil vise, hvordan det at være taknemmelig hver dag kan ændre, hvordan vi ser verden og skabe en dybere forbindelse til os selv og livet.
“Smil til livet!” er ikke bare en opfordring til at ændre dit syn på tingene, men også en guide til at skabe positive vaner, der gør livet mere meningsfyldt. Det er en fejring af glæden ved at være i live og en opfordring til at tage imod livets muligheder. You just have to smile!