Heino Hansens første afskedsshow

  • Heino Hansens første afskedsshow
  • Dato 30.
    November
    2024
  • Tid 18.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Pris 340 kr.
  • Genre Show, Stand-up
  • Arrangør Vejle Musikteater

Heino Hansen er tilbage med spritnyt onemanshow i Vejle Musikteater

Da Heino Hansen senest var aktuel med et onemanshow, turnerede han landet tyndt med sit ultra-populære Heino Hansen’s Første Comedy Show. Et show, der sidenhen sikrede ham prisen som ”ÅRETS KOMIKER” ved ZULU Comedy Galla 2022.

I sin takketale lød det blandt andet: ”Jeg har lavet 141 shows på 10 måneder, og det har været en stor oplevelse. Men jeg vil også sige, at min hjerne er gået lidt i stykker efterfølgende. Det er lidt et chok som komiker at finde ud af, at man kan blive mør på den måde, så jeg er glad for den her pris, for jeg tror faktisk, det var sidste skud, jeg havde i bøssen.” Salen grinede – men var det en joke?

Efter 15 års intens jagt på drømmen stod han nu der på scenen og takkede alle de vigtigste omkring sig.
Pavestolt(!) over at have nået denne store milepæl i sit liv – på toppen af dansk comedy – var der dog en særlig tvivl, der begyndte at spire i ham. I de seneste 3 år har Heino nemlig gemt på en hemmelighed overfor sit publikum.

I 2024 får Heino Hansen’s Første Afskedsshow premiere, og vi skulle hilse fra Heino og sige, at det gider du godt at se!

”Det bliver ikke gammel vin på nye flasker. Det bliver ikke engang vin. Hvis det sidste gang var vin, så er det her champagne. Eller i hvert fald som minimum cava. Cava smager ærligt også bedre end champagne – ja du betaler for navnet, hvis man spørger mig. Jeg ved ikke en skid om vin eller pagne. Hvis sidste show var en lager-øl, er det her en porter. En gammel bitter porter, der virkelig hader Knud Brix fra Ekstra Bladet. Det korte af det lange – jeg er i gang med at udvikle et ambitiøst, modigt, lidt for ærligt – og ikke mindst virkelig sjovt show til jer. Glæder mig til at se jer igen – jeg har savnet jer!”

Nu skal chancen gribes for at opleve et comedy-show af højeste kaliber, når den prisvindende og folkekære Heino endnu en gang vil være at finde på de skrå brædder landet over på sin nye comedy tour.

  • Del siden: