Jan Gintberg

  • Jan Gintberg
  • Dato 8.
    April
    2022
  • Tid 19.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 237 - 435 kr.
  • Genre Stand-up
  • Arrangør Vejle Musikteater

Jan Gintberg

Jan Gintberg kommer til Vejle Musikteater med sit nye show “Død eller Leende”

Danmarks speedsnakkende comedy enspænder er tilbage! Manden, der improviserer hurtigere end sin egen skygge, er klar til at få danskerne til se livet i øjnene og vælge mellem latteren eller et trist liv i sort/hvid. Sammen med sit nye drabelige show ”Død eller Leende” rejser han til efteråret ud mod solnedgangen til Vejle Musikteater.

Fra sit arbejdsværksted på et nedlagt kloster for udskammede udtaler Jan G. via brevdue: ”Det sidste år har været med livet som indsats for at finde nyt materiale, der ikke udløste en borgerkrig, eller fik ens sære onkel til at tømme skabet for sølvpapir. Men det har givet mig tid til at overtænke og kampstege livets comedy croutoner for at finde ind til det særeste, sjoveste og mest essentielle i denne vilde, vanvittige periode i historien!”

Det bliver et stærk satirisk og personligt show med pludselige afstikkere til alt fra fynske lerfrugtfade, Glyngøre håndsprit, pik, polio og privilegieblindhed – og selvfølgelig det evigt aktuelle, men nu ekstra dramainteressante forhold mellem dem med og uden.

”Som min kloge moster altid siger: ’Kvinder er fra Venus og mænd er fra centerpubben… Det er klart, vi bliver nødt til at kunne grine af det hele for at holde hinanden ud!’”, slutter Gintberg iklædt tidens tern og tophue.

Fang Jan Gintberg ”Død eller Leende” i hele landet næste år. Vi anbefaler, at du sikrer dig billet nu, hvis vi skulle stå med en enten-eller-situation på hånden.

  • Del siden: