• Jeg er Silas
  • Dato 19.
    November
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Priser 75 - 195 kr.
  • Genre Skuespil, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 1 time og 5 minutter

Jeg er Silas

HiLS DiN MOR og Folketeatret præsenterer ny dansk dramatik om ikke at kunne identificere sig med det køn, man er blevet tildelt ved fødslen og et indblik i de unges forståelse af køn og kønsidentitet.

Signe er lige startet på en ny skole og skal snart konfirmeres, men føler sig ikke tilpas i kjole. Det kan godt være lidt svært, når ens mor har blonder på hjernen.

Signe har sammen med barndomsvennen Asger skabt et fantasiunivers omkring figuren Kong Silas, der er skovens beskytter og som kommer fra en anden galakse. Silas er strandet på jorden, indtil han trygt kan vende tilbage til sin planet. Signe tegner videre på universet, selvom Asger for længst har fundet andre interesser.

Der opstår et venskab med den lidt ældre Hedwig, som udfordrer normerne med sin tøjstil og har en idé om, hvem ham Silas er.

En coming of age-forestilling om kærlighed, køn, identitet, seksualitet, venskab og familie.

HiLS DiN MOR modtog Lauritzenfondens Børne-/Ungepris i efteråret 2017 for at have børne- og ungemålgruppen i fokus og for at tage hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Teatret modtog ligeledes Danmarks Teaterforeningers Børne-/Ungdoms-/Familieteater pris i 2018, og samme år modtog forestillingen FUCKING ÅMÅL en Reumert i kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling. I 2019 modtog teatret Horsens Børneteaterpris som uddeles på Horsens Teaterfestival.

Familieforestilling fra 12 år.

Medvirkende
Mio Lambers, Rikke Westi, Maria Carmen Lindegaard, René Benjamin Hansen
Instruktør Mia Lipschitz
Scenograf Katrine Gjerding
Lyddesign Jes Theede
Lysdesign Flora Brandt
Koreograf Beck Heiberg
Foto Gudmund Thai

Varighed: Ca. 65 min u. pause
Torsdag den 19. november 2020 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

  • Del siden: