• Jonah Blacksmith
  • UNG BILLET
  • Dato 28.
    November
    2019
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 202 - 280 kr.
  • Genre Koncert, UNG billet
  • Arrangør Vejle Musikteater

Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith kommer for første gang til Vejle Musikteater

UNG BILLET: Unge u. 25 får 30 % – køb NU under KØB BILLET

Jonah Blacksmith er i fuld gang med indspilningerne til et sprit nyt album som de glæder sig til at spille, når de for første gang kommer til Vejle Musikteater i efteråret 2019.

Jonah Blacksmith har for længst statueret et bæredygtigt og bundsolidt eksempel på, hvordan live-koncerter på et højt kunstnerisk og musikalsk niveau går hånd i hånd med et stødt voksende, loyalt og begejstret publikum. Bandet evner på dragende vis at være himmelstræbende jordnære, når de hudløst ærligt afsøger klassiske livstemaer, der ofte kredser om det nære, kærligheden og frygten for at miste den. Glæden for livet og glæden ved at spille musik sammen udgør hele fundamentet for det syv mand stærke ensemble. Og denne glæde er slet og ret til for at blive delt med andre. 

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

  • Del siden: