Jonas Mogensen – TRUMMERUM

Jonas Mogensen – TRUMMERUM

Jonas Mogensen er klar med sit første onemanshow i Vejle Musikteater

Efter 12 år i dansk stand-up, er Jonas Mogensen klar med sit første one man show, TRUMMERUM.

Jonas Mogensen har en unik evne til at se det store i det små, fra en helt skæv vinkel og med så tør en levering, at man ikke kan holde grinene tilbage.

Jonas siger selv om showet: ”Showet bliver en sammensætning af små fortælleringer fra min og mine nærmestes hverdag. Ikke fordi der sker alle mulige vilde ting i mit liv. Tværtimod, så er jeg på mange måder en helt gennemsnitlig, dansk familiefar. Det bliver mere en lille fejring af de små og nære ting, som tilsammen udgør hverdagens trummerum. Og vi lever jo i en tid, hvor vi er blevet meget bevidste om, at de små ting kan have indflydelse på de store. Jeg tror i hvert fald, det ville klæde mig at ændre et par vaner – selvom jeg ikke rigtig gider.”

Kom og grin med når Jonas Mogensen indtager Vejle Musikteater med sin underspillet og fantasifulde stil.

  • Del siden: