• Kærlighed Ved Første Hik
  • Dato 2.
    November -
    8.
    November
    2018
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 250 - 605 kr.
  • Genre Musical
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Kærlighed Ved Første Hik

KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – ny musical med Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen og Oliver Bjerrehuus i hovedrollerne


KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK bliver til stjernebesat musical med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen i hovedrollerne. I øvrige roller medvirker Oliver Bjerrehuus, Joachim Knop, Karl Bille og mange flere.

KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK bliver til stjernespækket musical – og opføres i Vejle Musikteater
I slutningen af 1990’erne kom hele Danmark på fornavn med Anja og Viktor. Nu bliver deres historie til en ny stor romantisk musical for hele familien. I KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – THE MUSICAL vender Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen tilbage til deres helt store gennembrudsroller som Anja og Viktor, nu omkring de 40 år, mens det også bliver til et kærkomment gensyn med bl.a. Joachim Knop og Karl Bille.

Vejle Musikteater har indgået et unikt samarbejde med producenterne, som bringer den fantastiske musical til Vejle den 2. – 8. november 2018. Vejle Musikteaters direktør, Toni Lee Larsen, udtaler: “Alle kender KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK og det bliver spændende at se den som musical. Vi glæder os til at præsentere det færdige og flotte resultat i november 2018.”

Den allerførste gang – og 20 år efter
Genoplev den romantiske kærlighedshistorie om den kejtede 1. g’er Viktor og den smukke 3.g’er Anja, og oplev, hvordan Viktor går totalt ned med hikke ved klassefesten, da han vil byde den smukke Anja op til dans. Hvordan Viktor forærer Anja en fugleedderkop i fødselsdagsgave og forvandler hendes fest til et mareridt. Hvordan en romantisk sejltur på mølleåen alligevel åbner Anjas øjne for den generte og klodsede Viktor.

Musical-versionen udspiller sig på to tidsplaner: Dengang i 1999 hvor Viktor mødte sin elskede for allerførste gang – og lige nu, i 2017, hvor Anja netop har forladt sin mand gennem snart 20 år. Viktor er selvfølgelig fortvivlet, midtvejskrisen har indfundet sig i parforholdet, Anja er væk – og hvad er livet så værd? Hvordan skal han nogensinde få sin elskede tilbage?

Medvirkende

Robert Hansen
Viktor
Sofie Lassen-Kahlke
Anja
Anna Clara Sachs Leschly
Unge Anja
Nicolai Jensen
Unge Viktor
Oliver Bjerrehuus
Topper
Joachim Knop
Peter
Karl Bille
Thorkild
  • Del siden: