• Kristian Lilholt
  • Dato 4.
    Februar
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpris 295 kr.
  • Genre Koncert
  • Arrangør Kristian Lilholt og Jelling Musikfestival
  • Varighed Ca. 3 timer inkl. pause

Kristian Lilholt

LAND – det fuldendte

Kristian Lilholt har gæstet Vejle Musikteater mange gange gennem årene i forskellige konstellationer. Ved flere lejligheder har han opført dele af projektet LAND – senest for en fyldt sal i efteråret 2017.

I starten af 2020 præsenterer Lilholt sit færdige, fuldendte ‘hovedværk’ LAND her i Vejle Musikteater. LAND er et unikt, tværkunstnerisk projekt, hvor malerier, musik og film smelter sammen i et nuanceret musisk portræt af årstidernes danske landskaber.

Vi vil opleve alle årets 12 måneder samt en tur ind i ‘Byens Rum’ som sange, spillet live i sync til filmene på storskærm – og nogle af de originale malerier vil samtidig være udstillet i forbindelse med koncerten.

Kristian Lilholt medbringer sit yderst kompetente band, der foruden ham selv (piano, keyboards, guitar, vokal) består sf søsteren Tine Lilholt (fløjte, harpe mm), Ida Friis Virenfeldt (vokal, guitar), Kajsa Vala (guitar, mandolin, vokal), Cecillie Hyldgård (cello), Jakob Storm Mahler (trommer), Frede Panduro (guitarer) & Lasse Jørgensen (bas, slagtøj).

Kristian Lilholt er en fremragende musikmager, og udover de 13 LAND sange og film suppleres koncerten med materiale fra hans righoldige bagkatalog af instrumental musik og sange på dansk, engelsk og tysk!

Og det er jo heller ingen hemmelighed, at Kristian har lavet musikken til flere af broderen Lars Lilholt’s største hits.

  • Del siden: