Vejle Musikteater præsenterer: Lasse Madsen – ”Fræk”
Komikeren Lasse Madsen der med rekordfart er blevet en fast bestanddel af den
danske komikscene er tilbage med et brag af et show! Med sit nye stand-up show
“Fræk” leverer Lasse endnu mere af det, der er blevet hans signatur: lynhurtige
observationer og knivskarpe jokes.
”Fræk” er et humoristisk show, der både er provokerende, friskt, flabet, modigt, dristigt
og frem for alt: hylende morsomt. Publikum får hele paletten, fuld smadder på alle
tangenter, gennemsyret af skarp satire og drenget charme.
Glæd dig til en fræk aften. På den sjove måde.
Læs Mere Om Lasse Madsen
Lasse Madsen er kendt for sin underfundige humor, drengede charme og evnen til at få selv
de mest hverdagsagtige emner til at fremstå sjove og underholdende.
Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når Lasse Madsen deler videoer på Instagram,
hvor han gør kærligt grin med hverdagssituationer og stereotyper, som de fleste genkender
sig selv i. Videoerne afslører ikke blot Lasse som et stort humoristisk talent, men også som
en sand menneskekender.