Lauseniana Nytårskoncert

  • Lauseniana Nytårskoncert
  • Dato 8.
    Januar -
    9.
    Januar
    2022
  • Tid 15.00
  • Sted DGI Huset Vejle, Hal 4BC
  • Priser 175 - 205 kr.
  • Genre Det' Nytår, Koncert
  • Arrangør Vejle Kommune

Lauseniana Nytårskoncert

Koncerterne afholdes i DGI Huset Vejle, Hal 4 BC

Se en oversigt over pladserne – klik her

Lauseniana nytårskoncert

Slyngelorkesteret Lauseniana afholder traditionen tro årets festlige og fantastiske nytårskoncert!

Det bliver igen en fest udover det sædvanlige med den traditionsrige nytårskoncert med promenadeorkestret Lauseniana i DGI Huset Vejle. Glæd dig til at tage hul på 2022 med en stor oplevelse!

Repertoiret spænder flot fra wieneroperetternes fejende valserytmer over Lumbyes indsmigrende melodier til vore dages moderne musicaltoner og filmmusik. Fællesnævneren er glade og livsbekræftende toner.

Sopran med stor spændvidde

Til nytårskoncerten 2022 medvirker den 33-årige koloratur-sopran Sibylle Glosted. Hun er vokset op i en musikalsk og kunstnerisk familie som datter af skuespiller og sangerinde Betty Glosted og operasanger Erik Andersen.

Koloratur-sopran Sibylle Glosted

Sibylle Glosted er uddannet i klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2013 og senere som operasangerinde fra Operahögskolan i Stockholm. Hun har et stort koncertrepertoire og har optrådt i både ind- og udland. En af hendes største koncerter og roller har været elverkongens datter i Niels W. Gades Elverskud opført i Konservatoriets Koncertsal i København 2017. Hun var Årets Unge Operatalent på Copenhagen Opera Festival i 2017, og samme år modtog hun den prestigefulde pris Årets Reumert Talentpris for sin optræden som Ofelia i Hamlet in Absentia. I 2018 spillede hun med i Andrew Lloyd Webbers musical -“The Phantom of the Opera” på Det Ny Teater i København, hvor hun modtog flotte anmeldelser for sin hovedrolle som Christine Daaé.

Slyngelorkestret

Promenadeorkestret Lauseniana med tilnavnet slyngelorkestret er et jysk-fynsk underholdningsorkester, som arbejder for at skabe musikglæde gennem underholdningsmusikken. Siden orkesteret blev stiftet i 1963, har de givet utallige anmelderroste koncerter i Danmark og ved mange lejligheder optrådt i radio og TV samt på koncertturnéer i udlandet.

Navnet LAUSENIANA går tilbage til orkestrets grundlægger, afdøde musikdirektør Chr. Lausen, som tog initiativet til at etablere et orkester bestående af håndplukkede musikere. Fra en beskeden start er orkestret vokset til fuld symfonibesætning med 70 faste musikere, som kommer fra det meste af Jylland og Fyn.

  • Del siden: