LYS I MØRKET

  • LYS I MØRKET
  • KUN 45,-
  • Dato 24.
    Marts
    2024
  • Tid 14.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Pris 35 kr.
  • Genre Show
  • Arrangør Vejle Musikteater, Kræftens Bekæmpelse,

Arrangement for kræftramte og deres pårørende


Underholdningen står Steffen Brandt Trio og Christian Fuhlendorff for. Konferencier er skuespiller Esben Dalgaard Andersen, som selv lever med en kronisk kræftsygdom


Målgruppe

Bemærk: Arrangementet arrangeres for kræftramte og op til 3 pårørende/venner. 

NB: Billetter kan IKKE købes ved at ringe til Vejle Musikteaters billetsalg, eller på normal vis på vores hjemmeside.


Kun muligt at købe billetter via QR-kode

Det er kun muligt at købe billetter med QR-kode via en flyer, som uddeles/ligger i Kræftafdelingen på Vejle Sygehus, samt i Kræftpatienternes hus i Vejle. Billetter koster KUN 45 kr. inkl. gebyr på 10 kr.


NB: Billetter kan IKKE købes ved at ringe til Vejle Musikteaters billetsalg, eller på normal vis på vores hjemmeside.


I de tilfælde hvor det er muligt, vil Kræftens Bekæmpelses Lokalforening og Kræftpatienternes hus også sende mail ud om arrangementet til den rette målgruppe. 


Lokalt samarbejde om et godt formål

Arrangementet er kommet i stand takket været et samarbejde mellem Vejle Musikteater, Vejle Sygehus og Kræftens Bekæmpelse i Vejle Kommune samt Middelfart Sparekasse.

Vejle Musikteater tog initiativ til arrangementet i efteråret 2023 og rakte ud til Sygehus Lillebælt, som koblede Musikteatret sammen med Kræftens Bekæmpelses lokalforening og Kræftpatienternes Hus. De har sammen ydet en stor indsats for at få stablet arrangementet på benene, så kræftpatienter og deres pårørende kan få en positiv oplevelse, at se frem sig til.

Vejle Musikteaters direktør, Mette Kier, fortæller:

“Vi vil gerne være med til at give kræftpatienter og deres pårørende noget at glæde sig til i en ellers svær tid, og vi ved at kulturoplevelser er noget, man kan være fælles om på tværs af generationer. Samtidig er Sygehus Lillebælt i Vejle i fem år i træk blevet kåret som det bedste kræftsygehus i Danmark, og derfor var det oplagt at række ud til Sygehuset.” 

John Pedersen, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Vejle, tilføjer:

“Jeg er så glad for at det lykkedes at få dette fantastiske arrangement op at stå. Vi vil gerne være med til at give en kulturel oplevelse og et åndehul i et sygdomsforløb, som for de fleste er voldsomt og opslidende. Hver gæst har mulighed for at invitere tre venner eller familiemedlemmer med. Arrangementet koster blot 45 kr. pr. deltager.”

John Hauge Nielsen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse Vejle, supplerer:

“Hvis vi i Middelfart Sparekasse kan bidrage til at gøre en positiv forskel for kræftramte og deres pårørende, om ikke andet så bare for en enkelt aften, så vil vi selvfølgelig gerne det. Derfor var det en nem beslutning at gå helhjertet ind i et arrangement som “Lys i mørket”. Først og fremmest for at støtte det gode initiativ, men også for at bakke op om de mange frivillige i Kræftens Bekæmpelse i Vejle, som dagligt kæmper for at gøre en forskel for kræftsagen. Tak fordi I gør en forskel.”

Læs mere Fakta om Kræft i Vejle

Vejle har en særlig placering og betydning på kræftområdet. Det skyldes særligt, at Vejle Sygehus er specialsygehus for kræft – og i en årrække er blevet kåret som Danmarks bedste kræft sygehus. Kommunens varetagelse af forebyggelses- og kræftrehabiliteringsområdet og Kræftens Bekæmpelses tilstedeværelse er også en del af billedet. I sommers rykkede Det Nationale Sorgcenter desuden til Vejle. 

Statistisk og nøgletal

Hvert år får 794 borgere i Vejle konstateret kræft. 269 af dem er i den erhvervsaktive alder, og 238 får brug for rehabilitering efter kræft. 6.455 personer i Vejle Kommune lever med kræft.

Hvert år dør 302 personer af kræft i Vejle Kommune. Tallene svarer forholdsmæssigt nogenlunde til niveauet på landsplan, da Vejle Kommunes de­mografi og borgernes sundhed ikke adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet. (1)

Kilde 1: Kræftens Bekæmpelse. Se cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/regioner-og-kommu­ner/kommuner/

  • Del siden: