Magtens Korridorer
Torsdag den 25.
November
2021 kl. 20.00
Magtens Korridorer har spritnyt musik med i Vejle Musikteater
Siden 2005’s Friværdi har Magtens Korridorer været en uomgængelig skikkelse på den danske rock-scene.
Nu er kvintetten klar med sin syvende studieudgivelse, med titlen Club Promise, og den er alt det, vi kender og elsker Magtens Korridorer for: skarpskåren, groovy og fængende dansk rock med et lige dele poetisk og hverdagsnært tekstunivers.
De nye sange har bandet pakket i tour-bussen sammen med andre blandede bolsjer fra deres omfattende bagkatalog – og til efteråret står de på scenen i Vejle Musikteater og lader live-musikken brøle.