• Michèle’s Meet’n’Greet med Melvin Kakooza
  • Dato 20.
    Januar
    2021
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Pris 330 kr.
  • Genre Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause

Michèle’s Meet’n’Greet med Melvin Kakooza

Talkshow med Michèle Bellaiche, Melvin Kakooza og Carolyne Rasmussen

Mød Melvin Kakooza og sin mor Carolyne i det forrygende talkshow Michèle’s Meet’n’Greet med journalist og TV-vært Michèle Bellaiche som vært.

Har du lyst til en aften i selskab med Danmarks sjoveste komiker Melvin Kakooza og helt igennem elskelige mor Carolyne, er der nu en unik mulighed for at sikre sig billetter til en sjældent udbudt aften, der byder på en åbenhjertig, inspirerende og og ikke mindst hylende morsom scenesamtale mellem Melvin og sin mor styret af den erfarne TV-Vært Michèle Bellaiche.

En nærmere præsentation af Melvin Kakooza er overflødig… Han har gjort kometkarriere på den danske underholdningsscene og taget befolkningen med storm – først som stand-up komiker med egne one-man shows, sitcom komiker i TV-serien Sunday, TV-vært sammen med Christine Feldthaus i programserien Gæsten og Hesten og senest egen programserie, Helt sort – sammen med sin mor, Carolyne Rasmussen. Hun har som mor til fem børn formået at tage flere uddannelser og blive 100 % integreret i det danske samfund, og selvom det langtfra altid har været nemt, har de to altid formået at holde sammen, troet på deres drømme og husket at se lyst på tilværelsen – for med humor i bagagen kommer man meget langt!

Talkshowet tilrettelagt af Michèle Bellaiche vil handle om familie, drømme, karriere og ikke mindst Danmark og danskerne set med Melvin og sin mors øjne – med eksempler og historier. Noget helt sort – og rigtig meget vanvittigt sjovt!

Melvin og Carolyne har sagt ja til at svare på alle slags spørgsmål fra publikum, og der udloddes en præmie til aftenens bedste spørgsmål…!

 

  • Del siden: