Milling og Molbech - Phil Collins & Genesis - Vejle Musikteater

Milling og Molbech – Phil Collins & Genesis

  • Milling og Molbech – Phil Collins & Genesis
  • Dato 17.
    November
    2023
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater
  • Priser 290 - 335 kr.
  • Genre Koncert, Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 2 timer - inkl. pause

Vejle Musikteater præsenterer: Milling og Molbech – Phil Collins & Genesis

Historien bag musikken du elsker

Gør dig klar til at blive blæst bagover når Henrik Milling og Nicolai Molbech fortæller hele Phil Collins’ historie i lyd og billede, bakket op af Jan Glæsels skarpslebne stjerneorkester Rumors Corner. Det hele er bygget sammen til et to timers historiebåret lydværk i et fuldstændigt originalt format. Det er mødet mellem en livepodcast og en koncert, som skaleres op med en nærmest filmisk brug af lydeffekter, musik og visuals.

Læs Mere Om Phil Collins

Da Phil Collins i 1970 blev trommeslager i Genesis, markerede han sig som sangskriver i bandet og senere som sangeren, der skulle redde orkesteret efter Peter Gabriels exit. Da Phil senere indtog pladsen som leadvokalist, ændres den vestlige verdens lydbillede–i bogstavelig forstand.

Det ikoniske trommefill fra solosinglen ”In The Air Tonight” indvarslede senere et tordenskrald af ren musikalsk energi, som ingen før eller siden har oplevet på samme plan. Ingen anden kunstner har haft samme succes fordelt ud over en solokarriere, en bandkarriere og et ufatteligt antal producer-og sangskrivningssessions for andre kunstnere.

Phil Collins’ liv synes at være et langt triumftog af fantastiske hits og bedrifter, der tit er så grinagtigt vanvittige, at man knapt tror det kan være sandt. Men at der samtidigt lurer en overraskende og trist hemmelighed i baggrunden, som sjældenter blevet bragt frem i lyset-det må du indløse billet for at få opklaret.

  • Del siden: