• Min Mindste Koncert: Med Jacob Dinesen
  • Gratis livestream
  • Dato 28.
    April
    2021
  • Tid 15.00
  • Genre Gratis, Koncert, Streaming, Talk
  • Arrangør Vejle Musikteater & UNCOVERmusic.dk - med støtte fra Tuborgfondet

Min Mindste Koncert: Med Jacob Dinesen

Glæd dig til “Min Mindste Koncert” med Jacob Dinesen – et musikalsk talkshow!

Et samtale- og koncertkoncept i Vejle Musikteater, som helt gratis streames til dig LIVE fra TV-studiet i Vejle Musikteater en gang hver måned i perioden februar – juni 2021.

Den tredje “Min Mindste Koncert”, i rækken af 5 arrangementer/udsendelser, er med det etablerede musiknavn Jacob Dinesen, og så selvfølgelig et nyt lokalt up and coming talent – som snart offentliggøres her på siden.

Radiovært og journalist Jesper Nyborg er fast vært på Min Mindste Koncert.

Arrangementet streames gratis på dette link

Om Jacob Dinesen
Et af de helt store gennembrud i dansk musik i 2016 var signeret Jacob Dinesen. Selvom han kun er 21 år gammel, er han allerede en særdeles erfaren musiker. Med sit andet album ”Brace Against The Storm”og masser af radiospil til sange som ”Roll With Me”, ”Jessie” og ”Beautiful Sight”, fik Jacob Dinesen spillet sig direkte ind i publikums ører. Og det så effektivt at albummet gik direkte ind som #1 på salgslisten og for længst har rundet de 10.000 solgte eksemplarer, der giver guldplader. Via den store interesse for albummet er Jacob Dinesen også blevet et meget varmt koncertnavn – og til samtlige 27 koncerter på hans forårstur måtte arrangørerne hænge Udsolgt-skiltet på døren.

Når man lytter til Jacob Dinesens stærke take på sangskrivningen og hans store stemme, er det ikke svært at forstå, hvorfor publikum har taget ham til sig. At han så også er super charmerende og god på scenen, gør bare historien endnu bedre.

Gæster til næste “Min Mindste Koncert”-udsendelser
24. marts kl. 15:00: Signe Svendsen og et up and coming talent

28. april kl. 15:00: Jacob Dinesen og et up and coming talent

26. maj kl.15:00: Kajsa Vala og et up and coming talent.

30. juni kl. 15:00: Navne offentliggøres snart.

Se/gense tidligere “Min Mindste Koncert”-udsendelser
Link:  Se udsendelse fra den 24. februar: Matilde Falch & Tobias Falk Andersen

Om Min Mindste Koncert
Kom med bag facaden hos kendte danske musikere, når de spoler tiden tilbage for at tale om dengang, de var på vej frem.
Ambitionen er at komme tilbage til de tanker og drømme, der var på spil i tiden lige før det hele begyndte at lykkes.

Vi vil finde tilbage til præcis den koncert – Min Mindste Koncert – hvor det hele var allermest sårbart og kunne være faldet fra hinanden. Hvad var det der fik artisten til at holde fast og blive ved, trods modgang og stilstand – og hvordan har det kunnet bruges i løbet af karrieren? Og kan det stadig det?

Her er din mulighed for at komme med ind i en kendt musikers spændende tankerum og få indsigt i de erfaringer – gode og dårlige – der har været med til at skabe grundbund for den kendte musikgæsts karriere.

Mødet med et nyt talent
Men mindst lige så vigtigt vil den kendte musikgæst også give ud af sine erfaringer til en særlig udvalgt gæst – til hvert talkshow inviterer vi et lokalt musikalsk talent, der kan spejle sig i historierne fra den etablerede kunstner og se, at det ikke kun er ham eller hende, der har mødt modstand eller haft det svært i starten af den musikalske karriere.

Det er ret universelt, og forhåbentlig vil samtalen give talentet troen på, at han eller hun rummer råstoffet til at bygge et liv op omkring musikken. Måske får den etablerede kunstner også noget med fra samtalen.

Tilmelding, hvis du er dét nye talent vi søger
Er du det næste lokale talent, der skal møde en kendt musiker på scenen i tv-studiet?

Første skridt du skal tage er en digital showcase via dette link: Min mindste koncert foråret 2021 (uncovermusic.dk)
Måske er det så dig eller dit band der udvælges til deltage i den næste Min Mindste Koncert i Vejle Musikteater.

I første omgang vil det være artister fra Region Syddanmark, der kan komme i betragtning.

Vil glæder os til at høre fra dig!

Min mindste koncert er kommet i stand i et samarbejde mellem Vejle Musikteater og UNCOVERmusic.dk – med støtte fra Tuborgfondet.

Idéoplæg: Kris Herman, UNCOVERmusic.dk

 

  • Del siden: