• Min Mindste Koncert: Med Per Vers
  • Gratis livestream/Spinderihallerne
  • Dato 28.
    Juni
    2021
  • Tid 17.00
  • Genre Gratis, Koncert, Streaming, Talk
  • Arrangør Vejle Musikteater & UNCOVERmusic.dk - med støtte fra Tuborgfondet

Min Mindste Koncert: Med Per Vers

Glæd dig til “Min Mindste Koncert” med Per Vers – et musikalsk talkshow!
Optages fra Spinderiscenen i Spinderihallerne i Vejle

Et samtale- og koncertkoncept, som helt gratis streames til dig LIVE, denne gang fra Spinderiscenen i Spinderihallerne. Der er adgang for publikum. Du henter din gratis billet her på siden.  Du kan også se arrangement som stream helt gratis. Se link til streaming længere nede på siden.

Den femte og sidste “Min Mindste Koncert” er med det etablerede musiknavn Per Vers, og så selvfølgelig et nyt lokalt up and coming talent.

Radiovært og journalist Jesper Nyborg er fast vært på Min Mindste Koncert.

Arrangementet streames gratis på dette link

Vil du se med live?
Så har du lige nu chancen! I samarbejde med Vejle Alive er der nemlig åbnet op for 50 gæster, som kan komme og se med helt gratis, når der bliver sendt live fra Spinderiscenen. Billetter kan hentes ved at klikke på knappen “Hent billetter”, som leder dig over på www.vejlealive.dk, hvor billetterne kan hentes fra.

Om Per Vers
Armbevægelserne er store. Sådan helt bogstaveligt. Der slås huller i luften, tegnes usynlige cirkler og trækkes lige linjer, når han taler. Pers Vers gestikulerer som en hiphopper og er også klædt som en med sin sorte hættetrøje og UNDEFEATED syet ind i den blå kasket. Sådan let på sned. Men selvom han ligner alle sine kolleger, så er han noget andet og mere. På flere forskellige måder.

Gæster til næste “Min Mindste Koncert”-udsendelser
24. marts kl. 15:00: Signe Svendsen og et up and coming talent

28. april kl. 15:00: Jacob Dinesen og et up and coming talent

26. maj kl.15:00: Kajsa Vala og et up and coming talent

28. juni kl. 17:00: Per Vers og et up and coming talent

Se/gense tidligere “Min Mindste Koncert”-udsendelser
Link: Se tidligere udsendelser af Min Mindste Koncert her.

Om Min Mindste Koncert
Kom med bag facaden hos kendte danske musikere, når de spoler tiden tilbage for at tale om dengang, de var på vej frem.
Ambitionen er at komme tilbage til de tanker og drømme, der var på spil i tiden lige før det hele begyndte at lykkes.

Vi vil finde tilbage til præcis den koncert – Min Mindste Koncert – hvor det hele var allermest sårbart og kunne være faldet fra hinanden. Hvad var det der fik artisten til at holde fast og blive ved, trods modgang og stilstand – og hvordan har det kunnet bruges i løbet af karrieren? Og kan det stadig det?

Her er din mulighed for at komme med ind i en kendt musikers spændende tankerum og få indsigt i de erfaringer – gode og dårlige – der har været med til at skabe grundbund for den kendte musikgæsts karriere.

Mødet med et nyt talent
Men mindst lige så vigtigt vil den kendte musikgæst også give ud af sine erfaringer til en særlig udvalgt gæst – til hvert talkshow inviterer vi et lokalt musikalsk talent, der kan spejle sig i historierne fra den etablerede kunstner og se, at det ikke kun er ham eller hende, der har mødt modstand eller haft det svært i starten af den musikalske karriere.

Det er ret universelt, og forhåbentlig vil samtalen give talentet troen på, at han eller hun rummer råstoffet til at bygge et liv op omkring musikken. Måske får den etablerede kunstner også noget med fra samtalen.

Tilmelding, hvis du er dét nye talent vi søger
Er du det næste lokale talent, der skal møde en kendt musiker på scenen i tv-studiet?

Første skridt du skal tage er en digital showcase via dette link: Min mindste koncert foråret 2021 (uncovermusic.dk)
Måske er det så dig eller dit band der udvælges til deltage i den næste Min Mindste Koncert i Vejle Musikteater.

I første omgang vil det være artister fra Region Syddanmark, der kan komme i betragtning.

Vil glæder os til at høre fra dig!

Min mindste koncert er kommet i stand i et samarbejde mellem Vejle Musikteater og UNCOVERmusic.dk – med støtte fra Tuborgfondet.

Idéoplæg: Kris Herman, UNCOVERmusic.dk

 

  • Del siden: