• Mit navn er Greta Thunberg (10.-12. feb. 2021)
  • UNG BILLET
  • Dato 10. - 12. februar 2021
  • Tid Kl. 11.00 og 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Billetpris 210 kr.
  • Genre Skuespil, Teaterforeningen, UNG billet
  • Arrangør Vejle Musikteater

Mit navn er Greta Thunberg (10.-12. feb. 2021)

Verdens første teaterforestilling om Greta Thunberg opføres i Vejle Musikteater Aveny-T skaber sammen med Vejle Musikteater og Musikteatret i Holstebro en helt ny forestilling om verdens største ikon lige nu, med titlen: “Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet”. Forestilingen bliver et drama om ikonet, der skabte en global bevægelse af unge med ét mål: At redde klimaet.

Stærkt kreativt samarbejde
“Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet”, er en co-produktion med Vejle Musikteater og Muskteatret Holstebro, hvor forestillingen også kommer til at spille.

Mette Kier, direktør Vejle Musikteater, udtaler:

“Vi ser med stor forventning frem til samarbejdet og til at skabe en stærk og aktuel forestlling, som handler om et af de største personligheder og emner lige nu. Nemlig Greta Thunberg og det globale klima. Med forestillingen vil vi gerne bidrage til debatten ved at sætte dette vigtigte emne på dagsordenen.” 

Teaterchef på Avenue T, Jon Stephensen, udtaler:

“Kampen om klimaet – og kravet om forandring er mere end noget andet skabt fra en ny ung generation. Det er en revolution skabt af dem, som verden aldrig havde set komme, som satte verden i bevægelse og som ikke var sket uden dem. Det er i sig selv så fantastisk at vi bare må fortælle den historie og hylde den ungdom der forandrede verden og også Danmark.”

Baggrund
For kun 16 måneder siden, den 16. august 2018, satte en svensk ung pige på 15 år sig en fredag i august foran det svenske parlament “Riksdagen” med et papskilt “SKOLSTREJK FÖR KLIMATET”. En tavs protest. En strejke fra skolen. En strejke for klimaet. På bare ét år har hun og unge verden over skabt en global bevægelse, som har forandret mange menneskers syn på de klimaforandringer alle længe har kunnet se og mærke – men uden at nogen rigtigt gjorde noget.

“Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet” er en forestilling om klimaaktivisten Greta Thunberg, ikonet og en hel generation af unge, der nægtede at lade sig kue af de voksnes “pas jeres skole”-formaninger, men som over hele verden viste et sammenhold, der ikke kunne knægtes, der ikke kunne slås ihjel. Forestillingen er en co-produktion med Vejle Musikteater og Black Box Theatre, Holstebro, hvor forestillingen også kan opleves vinteren 2021.

“Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet” er en forestilling om et ungdomsoprør med formålet at redde stumperne fra en generation, der bare har raget til sig og ladet stå til.

“Det er ikke en fiks og smart idé, men et ønske om at lave en forestilling om et emne som jeg længe har brændt for og skrevet om”, udtaler teaterchef Jon Stephensen.

Det er tanken at involvere unge fra Frederiksberg, Vejle og Holstebro direkte i forestillingen.

Helt nyt ungt hold
Rollen som Greta Thunberg spilles af 22-årige Karla Løkke, færdiguddannet til sommer fra Den Danske Scenekunstskole i København, som dermed får sin professionelle debut i denne forestilling.

Forestillingen iscenesættes af Emil Rostrup og skrives af William Lippert – begge bliver færdige til sommer fra henholdsvis Instruktørlinjen og dramatikeruddannelsen på Den danske Scenekunstskole. Jon Stephensen skaber scenografien.

“At undersøge et levende ikon, der på under et år næsten har fået status som en af de store profeter finder jeg vildt interessant. Hvad gør det ved et menneske? Og hvilke psykiske konflikter indebærer det at have verdens øjne rettet mod sig? Hvorfor har verden brug for ikoner for at samle sig, og hvorfor er det et ungt menneske på 15 år, der kan tale så direkte til os og vores samvittighed? Hvad fortæller det om os, vores samfund og om ikonet Greta Thunberg?”, udtaler Emil Rostrup.

Fra skoleelev til Årets Person på ét år
På kun et år har Greta Thunberg taget turen fra ukendt skoleelev til verdensberømmelse. Hun var nomineret til Nobels Fredspris, har modtaget Amnesty Internationals fornemmeste menneskerettighedspris og modtog for nyligt Nordisk Råds Miljøpris, dog uden at ville modtage den med begrundelsen, at kloden ikke har brug for priser, men handling. Hun har mødt Paven, blev i denne uge kåret til Årets Person 2019 af Time Magazine, og hun har holdt taler for alverdens ledere. Hun har ændret manges adfærd – virksomheders, politikeres – og fået millioner til at tænke og vælge anderledes.

Rundt om i verden har Greta Thunberg fået klimabekymrede unge til at gå på gaden. Enmandsprotesten er blevet en global bevægelse. Anslået har fire millioner unge skoleelever i 150 lande deltaget i skolestrejker og fredage for fremtiden

Fakta
“Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet”
Med Karla Løkke
Dramatiker: William Lippert
Iscenesættelse: Emil Rostrup
Scenografi: Jon Stephensen

  • Del siden: