Vejle Musikteater kan nu præsentere den dramatiske, pulserende og moderne musikalske fortælling om det kreative stortalent: NATASJA!
NATASJA var en af Danmarks stærkeste stemmer inden hun på tragisk vis døde i en trafikulykke i 2007, kun 32 år gammel.
Alle kender de udødelige sange som “Gi mig Danmark tilbage”, “Smuk og dejlig”, “I Danmark er jeg født” m.fl. Nu hyldes Natasjas liv og unikke kreative aftryk.
Stærke kræfter på og bagved scenen
På scenen står sangere som Cisilia Ismailova, Feven Geles, Caroline Henderson, Rberta Hilarius Riechhardt og et ensemble af dansere. NATASJA er instrueret af Nikolaj Cederholm, Pharfar er kapelmester og leverer musikken live på scenen, mens Clemens Telling står bag idé og manuskript.
Musikforestillingen bliver hermed fortalt og fremført af nogle af Danmarks bedste sangere, rappere, dansere og divaer, og selvfølgelig bundet sammen af Natasjas udødelige sange som ”Gi’ mig Danmark tilbage, ”Ildebrand i byen”, ”Op med Ho’det”, ”Smuk og dejlig” og ”I Danmark er jeg født”, samt helt nye, handlingsbærende sange skrevet af Clemens Telling, som dramatisering af Natasjas begivenhedsrige og volatile liv.
Tragisk ulykke, men stort kunstnerisk aftryk
Natasjas tid her på jorden sluttede for hurtigt, for tragisk og for uretfærdigt – men nu hylder og fejrer musikforestillingen NATASJA hendes liv, hendes musik, og ikke mindst det gigantiske musikalske såvel som menneskelige aftryk, hun nåede at sætte, og stadig sætter, på flere generationer af danske musikelskere.
Læs mere om Handlingen
NATASJA tager os med ud i alle tænkelige (og også et par af de mere utænkelige) hjørner af Natasjas liv, musik og karriere. Fra de første famlende koncerter i et mørkt, pumpende og uden tvivl lettere tilrøget Ungdomshuset på Nørrebro, til livsfarlige hestevæddeløb i Sudan, skuffelser hos pladeselskaberne og de første store hits i midten af 00’erne, hvor Natasja placerede sig tungt på tronen som Danmarks nye hiphop- og reggaedronning.
Vi er med på op- og nedturene, fra sammenbrud og knoglebrud til glædesudbrud og gennembrud. Fra den spæde start til den sørgelige slutning; det fatale trafikuheld på Jamaica. Desforuden det legendariske efterliv, hvor Natasjas sange insisterer på at bibeholde sin relevans.
Læs mere om Holdet Bag
Musik og sangtekster: Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager m.fl.
Manuskript & idé: Clemens Telling
Instruktør: Nikolaj Cederholm
Koreograf: Toniah Pedersen
Produceret af: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Clemens
Arrangør: Vejle Musikteater
Natasja/Natasjas veninde: Cisilia Ismailova
Natasja/Natasjas veninder: Feven Geles
Natasja/Natasjas veninde: Roberta Hilarius Riechhardt
Ridelæreren: Caroline Henderson
Pharfar: Pharfar
Kirstine Saad (Natasjas mor): Trine Appel
Danser: Luc Boris André Kouadio
Danser: Ibrahim Ukash Flensborg Madsen
Danser: Oliver G. Zohore Bergstedt
Danser: Suad Demirovic