• Nytårskoncert
  • Dato 11.
    Januar
    2019
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 170 - 455 kr.
  • Genre Koncert, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening

Nytårskoncert

Wieneroperetten over dem alle, Den glade Enke af Franz Lehár i koncertopførelse, er Odense Symfoniorkesters nytårskoncert 2019 med et stjernehold af danske sangere

 

Forviklinger, flirteri, jalousi og den store kærlighed blandes med nogle af operettens mest populære toner, når orkestret spiller op som sad vi på Maxim’s. Glæd jer til Vilja-sangen, pavillonduetten og den skønne Enkevals.

Hannah og Danilo er ungdomskærester, men kan af standsmæssige årsager ikke få hinanden, og de skilles ulykkeligt. Hannah gifter sig med en anden, Grev Danilo bliver udsendt som diplomat og giver sig hen til champagne og grisetter på restaurant Maxim’s.

De mødes nu et par år senere til ambassadefester i Paris og følelser genopstår. Gammelt nag og sårede følelser gør, at de ikke kan få sagt de tre små ord til hinanden, men med list og hjælp fra gode venner bliver det unge par forenet til sidst.

Medvirkende
Odense Symfoniorkester med dirigent Marie Rosenmir Valencienne: Sofie Elkjær Jensen, Camille de Rosillon: David Danholt, Hannah Glawari: Winnie Merete Duholm, Grev Danilo: Thomas Storm, Baron Zeta: Jesper Buhl
Bearbejdelse Thomas Storm

  • Del siden: