O Sole Mio
En musikomisk tour de force
Rimbamband er et af de mest elskede musikteaterensembler i Italien kendt for deres fantasifulde opsætninger, spillestil og ikke mindst festlige sceniske udtryk og forførende karisma.
O SOLE MIO er Paolo Nani Teaters og Rimbambands seneste internationale co-produktion – en oplivende komedie om triumf, fiaskoer, virtuositet og opfindsomhed. Historien leveres med ynde og klogskab via Rimbambands multifacetterede og originale teatralske formsprog, der i Paolo Nanis iscenesættelse bliver både underholdende, fordybende og involverende på én og samme tid.
Forestillingen handler om den velkendte situation, at havne i den forkerte kontekst. Den fortæller historien om et band af amatørmusikere, som ved en fejltagelse får mulighed for at optræde på en vigtig udenlandsk scene.
Takket være de medvirkendes humoristiske, udtryksfulde kropssprog og deres højt udviklede musikalitet, underholder og forbløffer de publikum, der samtidig får serveret en perlerække af velkendte numre fra den internationale musikskat gennem tiderne.
Medvirkende
Raffaello Tullo, Renato Ciardo, Nicolò Pantaleo, Vittorio Bruno og Francesco Pagliarulo
Instruktion Paolo Nani
Kostume- og scenedesign Rimbamband
Lydingeniør Riccardo Tisbo
Lysdesigner Andrea Mundo
Foto Rimbamband
Alder 12+