• Panic Day
  • Dato 26.
    September
    2018
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 75 - 360 kr.
  • Genre Dans, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening
  • Varighed Ca. 55 minutter

Panic Day

Uppercut Danseteater skaber forestillinger i et krydsfelt mellem moderne dans, breakdance og teater. Fortællingerne serveres med et glimt i øjet og med det urbane udtryk i hele kroppen


PANIC DAY er dagen, hvor du skal nå det hele: Bage speltboller til morgenmad, være en god søn og en endnu bedre mor, bestå din eksamen, blive månedens medarbejder, være din vens trofaste væbner, byens bedste elsker og verdens lykkeligste ny-skilte – er du klar?

Seks danseres kapløb om at nå først til den totale nedsmeltning er begyndt. Tiden er på speed, ambitionerne sidder oppe under stjernerne, men det uforudsigelige står i vejen for det planlagte, perfekte liv.

Med nutidens panik som hovedtema, arbejder Stephanie Thomasen frit med sin unikke sans for det groteske og det komiske i den menneskelige sårbarhed: Det planlagte kolliderer med det uforudsete, og latterligt hysteri, monumentale angstanfald og ukontrollabel aggression opstår – men også skrøbelige pusterum og eftertanke. For hvad er det, vi vil opnå? Og er der egentlig grund til at gå i panik?

Publikum får ikke lov til at gruble forestillingen væk. De bliver afkrævet valg, der sætter præstationssamfundets dilemmaer på spidsen. PANIC DAY kommer hverken publikum eller dansere sovende til.

Der er artist talk efter forestillingen.

Medvirkende
Stephanie Thomasen, Mark Philip og Uppercut Danseteaters faste ensemble
Koreograf Stephanie Thomasen
Komponist Signe Lykke
Dramaturg Betina Rex
Lysdesigner Peter Bodholdt Løkke
Scenograf Jonas Fly
Kostumier Christel Tue
Foto Mathias Foley

  • Del siden: