• Poul Krebs med Danmarks Underholdningsorkester
  • Dato 9.
    Oktober
    2021
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Pris 400 kr.
  • Genre Koncert
  • Arrangør Vejle Musikteater

Poul Krebs med Danmarks Underholdningsorkester

Poul Krebs kommer til Vejle Musikteater med Danmarks Underholdningsorkester

Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på flere generationslag, hvor musikken lever i nærværet, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde. Han forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sindets afkroge og livets vedvarende og forbigående relationer. Det er ganske enkelt forfriskende, når Poul Krebs, med en underspillet facon, taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne.

Han har i løbet af sin karriere skrevet over 500 sange, spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i over en million eksemplarer. ’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA.

Nu drager Krebs på tour, akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester, for at levere musikalske oprejsninger til efterårslandet. Danmarks Underholdningsorkester er garant for kontinuerligt at rykke grænserne for, hvad et klassisk orkester egentlig kan. Nysgerrighed, fleksibilitet og kunstnerisk dygtighed er buzzwords som de gennem mere end 70 år har fornyet og forfinet. Forvent originalitet, østjysk hjertevarme og nye fortolkninger af klassikere, når Krebs og Danmarks Underholdningsorkester kommer til Vejle Musikteater.

  • Del siden: