Rasmus Brohave & Casper Harding i Sofies LIVE Tube

Rasmus Brohave & Casper Harding i Sofies LIVE Tube

Oplev de to kendte og populære youtubere Rasmus Brohave og Casper Harding live i talk- og gameshowet ”Sofies LIVE Tube”

Rasmus Brohave og Casper Harding (også kendt fra “Spørg Casper) er nogle af landets mest kendte profiler på Youtube og Instagram med tilsammen næsten 1.000.000 følgere – og så har de begge to et rigtig godt kendskab til hinanden – nærmest et venskab på godt og ondt… Er man blandt deres følgere, ved man, at de ofte mødes til gak og løjer – og at det sjældent ender som forventet…

Trods medvirken i utallige videoer og opslag sammen har de to Youtube personligheder dog aldrig stået sammen foran et live publikum før, og der er derfor lagt op til et ganske interessant møde, når de to herrer stævner mod hinanden – face to face med TV-vært Sofie Østergaard som kyndig sekundant.

Det tempofyldte show vil være en blanding af historier, fun facts og præsentation af seneste nyt fra hver af de to Youtube personligheder blandet med spændende, sjove og ikke mindst skøre indslag, hvor publikum også vil blive involveret. Og måske vil en udfordring også snige sig ind…

  • Del siden: