• Rigoletto
  • Dato 22.
    Oktober
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 127 - 470 kr.
  • Genre Opera, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Rigoletto

Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester med Verdis mesterværk, hvor musikken, bl.a. arien ”La donna é mobile” siden 1851 har lydt igen og igen verden rundt.

Der er fest hos hertugen af Mantova, og hofnarren Rigoletto udøser vittige giftigheder over hoffolkene. Grev Monterone afbryder festen, vred over, at hertugen har forført hans datter. Rigoletto gør nar af ham, hvilket får Monterone til at forbande Rigoletto. Senere finder vi ud af, at trods Rigolettos forsøg på at skærme sin datter har Gilda alligevel forelsket sig – i den vellystige hertug. Hoffolkene kidnapper Gilda, og Rigoletto er fortvivlet. Da han næste dag finder ud af, at hertugen har fået sin vilje med Gilda, bliver han besat af tanken om at få hævn.

Derfor hyrer han lejemorderen Sparafucile til at myrde hertugen. Sparafuciles søster Maddalena lokker hertugen ud til en afsides kro. Hun er imidlertid forelsket i hertugen og beder Sparafucile om at skåne hans liv, hvilket Sparafucile indvilliger i – men kun, hvis nogen banker på kroens dør, og Sparafucile kan dræbe vedkommende i stedet. Dette overhører Gilda, og eftersom hun stadig er forelsket i hertugen, ofrer hun sig for ham. Rigoletto opdager, at Gilda er død og indser, at Monterones forbandelse er fuldført.

Synges på italiensk med danske overtekster.

Introduktioner
ved en repræsentant fra Den Jyske Opera i Jacob Gade Salen (max. 280 publikummer)
1. kl. 17 – ca. 17.45. Reserver en gratis billet
2. kl. 19-19.15 uden reservation.

Medvirkende
Se www.jyske-opera.dk, Den Jyske Operas kor, Sønderjyllands Symfoniorkester
Musik Giuseppe Verdi
Libretto Francesco Maria Piave efter skuespil af Victor Hugo
Dirigent Tecwyn Evans
Instruktør Ulrik Peters
Scenograf Rifail Ajdarpasic
Kostumedesigner Ariane Isabell Unfried
Lysdesigner Ib Asp
Instruktørassistent Florence Bas
Foto Den Jyske Opera

 

  • Del siden: