• Rock i Byparken 2021 – partoutbillet
  • Dato 13., 20. og 27 august 2021
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater-Ståkoncert i BYPARKEN
  • Pris 475 kr.
  • Genre Koncert, Open Air
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Pladstype Ståpladser

Rock i Byparken 2021 – partoutbillet

Kære fantastiske gæster!

På grund af COVID-19 er Rock i Byparken koncerterne i august 2020 desværre aflyst. Øv, vi havde ellers glædet os til at skråle med på alle hitsene og nyde sommervejret i Byparken i skønt samvær med fantastiske mennesker!

MEN fortvivl ikke! Vi har belsuttet, at åbne for billetsalget til Rock i Byparken 2021!

Vi vender derfor stærkt tilbage i Byparken i Vejle fredag den 13., 20. og 27. august 2021, og du kan NU købe din billet. Bag kulisserne arbejder vi intenst på snart at kunne præsentere et stærkt program for 2021!

Hvad gør jeg, hvis jeg havde købt billet til Rock i Byparken 2020, som nu er aflyst?

Vi har den 23. april 2020 sendt besked ud via mail eller sms tilhørende den person, der oprindeligt købte Rock i Byparken 2020-billetterne, hvor vi, som ”et plaster på såret”, og da vi mere end nogensinde har brug for medvind, tilbyder, ét af følgende to servicemuligheder – hvis du havde købt billet til Rock i Byparken 2020:

  1. Vi giver dig eksklusiv adgang til 20% i rabat på et udvalg af vores egne arrangementer, hvis du vælger at gemme din købte Rock i Byparken 2020-billet til Rock i Byparken 2021, da den så er gyldig der.
    Når du gemmer din 2020-billet til de nye koncertdatoer i 2021, giver du ikke kun Vejle Musikteater – og kulturen i Danmark – en åndelig krammer, men bidrager også til det bedst mulige fundament for Vejle Musikteater.
  2. Har du ikke mulighed for at deltage på de nye datoer i 2021 refunderer vi beløbet på dine Rock i Byparken 2020-billetter til NemKontoen tilhørende den person, der oprindeligt købte billetterne.
    Beløbet er fratrukket det oprindelige billetgebyr pr. billet, da gebyret allerede er anvendt til omkostninger i forbindelse med billethåndteringen og købet.

I den besked, som er sendt til billetkøberen af Rock i Byparken 2020-billetter, er samtidigt en vejledning om hvordan ovenstående servicemuligheder indløses.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Pas godt på jer selv og hinanden. Og tak for den forståelse vi møder lige nu!

Vi håber snart at se dig i Musikteatret igen!

  • Del siden: