• Saturday Night Fever (29. jan. – 2. feb.)
  • Dato 29.
    Januar -
    2.
    Februar
    2020
  • Tid kl. 15.00 og 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpris 295 kr.
  • Genre Musical
  • Arrangør Vejle Musikteater og Vejle Musical Teater

Saturday Night Fever (29. jan. – 2. feb.)

Musicalen Saturday Night Fever kommer til Vejle med de største Bee Gees hits nogensinde!

Vejle Musical Teater og Vejle Musikteater tænder for de helt store projektører, når de i fællesskab blænder op for den største disco-succes nogensinde – Saturday Night Fever – the musical.

John Travolta spillede oprindelig den 19-årige Tony Manero i discoklassikeren ”Saturday Night Fever” fra 1977. Om dagen er han ekspedient i en farvehandel i Brooklyn, men hver lørdag aften forvandler han sig til et utæmmeligt discodyr på det lokale diskotek. Han har en masse opsparet energi, som han får afløb for i sin dans. Først på dansegulvet bliver han helt sig selv.

Saturday Night Fever fra 1977 er alle tiders store discofilm med hits som “Staying Alive”, “Night Fever”, ”How Deep Is Your Love” og ”More Than A Woman”. Den blev John Travoltas gennembrudsfilm og den største succes for gruppen Bee Gees, og den markerer et højdepunkt i halvfjerdsernes bølge af vrikkende hofter, åbenstående skjorter, farvestrålende lysshow og pulserende discomusik.

Vil du være med?
Der bliver afholdt auditions den 25. og 26. maj 2019 i Vejle Musikteater, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi slår det op her på siden, så snart der er mere information om tilmelding til auditions.

Saturday Night Fever – handling
Tony tilhører kvarterets katolsk-italienske mindretal, hvilket fører ham ind i klammeri med de stedlige Puertoricanere. Det slæng af unge fyre, han færdes blandt, er fuld af aggressioner og kvindeforagt, men Tony vil gerne nå videre og kurtiserer Stephanie, der bor smart på det forjættende Manhattan og har et job i et agentur, hvor de store stjerner færdes. Tony drømmer om selv at flytte til Manhattan, væk fra det italienske miljøs begrænsninger – og til slut ser det ud til at skulle lykkes.

Albummet med filmens soundtrack solgte 15 millioner udgaver alene i USA.

SATURDAY NIGHT FEVER – The Musical
Based on the Paramount/RSO Film and the story by Nik Cohn.
Adapted for the stage by Robert Stigwood and assisted by Bill Oakes.
Edited by Ryan McBryde.
Forlag: NORDISKA ApS – København / DANSK TEATERFORLAG
Dansk oversættelse: Ann Mariager
(Originalrettigheder hos Nordiska ApS)

  • Del siden: