• Teaterkoncert Gustav & Alma Mahler
  • Dato 5.
    November
    2018
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Billetpriser 75 - 195 kr.
  • Genre Skuespil, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening
  • Varighed 1 time og 45 minutter inkl. pause

Teaterkoncert Gustav & Alma Mahler

Den musikdramatiske forening Copenhagen Chamber Performance sender teaterkoncert om det excentriske komponistægtepar Mahler på turné


Alma Mahler, gift med Gustav Mahler, er en person som fortryller og forstyrrer.
En kvinde som levede sin ungdom i århundredskiftets magiske Wien, og ikke bare minglede med alle de store – fra Freud til Klimt – men også var gift med en perlerække af dem:
Gustav Mahler, Walter Gropius og Franz Werfel.
Og elskerne var endnu flere – her inklusive det vilde forhold til maleren Kokoschka.
Efter hendes død i New York i 1964 har myterne floreret og transformeret.
Først kom bøgerne, hvor hun fremstår som en svigtet kunstner. Senere kom det frem, hvordan hun manipulerede arven, brændte breve og omskrev historien – ja lige ud redigerede i hans musik!

Det sande billede om Alma finder vi nok aldrig – men vi kan grave, undre og forundres!

I teaterkoncerten møder vi skuespillerinden Katrin Weisser som Alma Mahler, og hører sange, skrevet af Alma og Gustav Mahler, som Radmila Rajic synger akkompagneret af Rikke Sandberg.

Copenhagen Chamber Performance blev stiftet i 2011. Visionen er at etablere en alternativ platform for klassiske musikere, hvor musikdramatiske projekter, nyskrevet musik, kendte operaer i nye former og kammerkoncerter er kernen i foreningens motivation og arbejde.

Medvirkende
Radmila Rajic, Katrin Weisser og Rikke Sandberg
Dramaturg/tekst Eva Sommestad Holten
Instruktør Anders Ahnfelt-Rønne
Foto Eva Sommestad Holten

  • Del siden: