• Troen og ingen
  • Dato 23.
    September
    2019
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Billetpriser 75 - 360 kr.
  • Genre Skuespil, Teaterforeningen
  • Arrangør Vejleegnens Teaterforening
  • Varighed Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Troen og ingen

Teatret Svalegangen har i samarbejde med Folketeatret turnépremiere i Vejle på den livsbekræftende dramatisering af Søren Huss’ sorgalbum – Troen og Ingen – fortællingen om det ultimative tab.

Med tekst og musik af Søren Huss
Troen på livet forsvandt på et splitsekund, da Søren Huss’ kæreste blev offer for en trafikulykke – hans livs kærlighed var væk for altid. Saybia-forsanger Søren Huss’ dansksprogede solodebut Troen og Ingen er en beretning om at miste og kampen for at genvinde troen på livet efter det ultimative tab.

Teatret Svalegangen har taget de hudløst ærlige sange fra bunden af Huss’ sjæl og frit omsat dem til en livsbekræftende musikdramatisk fortælling, der portrætterer tre menneskers kamp tilbage til livet i collager af musik og dramatik. En tragisk ulykke river alt for tidligt en kvinde ud af livet. Tilbage står en bror, en nær veninde og ægtemanden midt i chokket. Troen og Ingen tager livtag med den store sorg, når livet rammer lige i solar plexus. Det er en forestilling om døden, mørket og tomheden, men også om det lille spirende håb og om at finde en vej trods alt.

TROEN OG INGEN går tæt på de store følelsers følelser. Johannes Møllehave har sagt, at sorg er kærlighedens pris, men hvordan lever man med den, og hvordan forvandles mørket til lys? Fire skuespillere og sangere ledsaget af et energisk liveband går tæt på livets skyggesider og den kraft, der bor i mennesket til at overkomme selv det allermest meningsløse.

Medvirkende
Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Albert Stein Ankerstjerne

Tekst Jeanette Munzert
Instruktion og idé Per Smedegaard
Scenografi Siggi Óli Pálmason
Musik/tekst Søren Huss
Kapelmester Niels Søren Hansen, Nikolaj Heyman
Musikere Niels Søren Hansen/Søren Graversen, Nikolaj Heyman, Tom Bilde, Benedicte Borum Poulsen
Videodesign Jens Mønsted
Foto Martin Bubandt

  • Del siden: