Tryllefløjten

  • Tryllefløjten
  • Dato 1.
    Marts
    2023
  • Tid 17.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 85 - 480 kr.
  • Genre Opera, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør Teater Vejle
  • Varighed Ca. 1 time og 45 minutter inkl. pause

Tryllefløjten

Find ind i operaens magiske verden med Mozarts vidunderlige musik – og tag børn og børnebørn fra 7 år med til Den Jyske Operas spændende familieforestilling med Sønderjyllands Symfoniorkester i øjenhøjde.

Ingen anden opera har fortryllet generationer af børn og voksne som Mozarts udødelige TRYLLEFLØJTEN. For at inspirere forældre og bedsteforældre til at lade deres børn opdage musikkens og kunstens verden (og lokke dem væk fra smartphones og tablets), præsenteres en helt særlig opsætning af Tryllefløjten: Med stort orkester og de bedste sangere, men forkortet så den ikke er længere end en god børnefilm. Forestillingen præsenterer nuværende og kommende Mozartfans for alle de berømte melodier. Og som prikken over i’et hentes orkestret op i øjenhøjde, så alle i salen kan opleve glæden ved at skabe den uendeligt smukke musik.

Om operaen

TRYLLEFLØJTEN tager dig med ind i operaens magiske verden af musik, prinser, prinsesser, mystiske troldmænd og en ond dronning. Operaen handler om det gode mod det onde – om lysets kamp mod mørket. Og så handler den om prins Tamino, der forelsker sig i Pamina, som er blevet bortført af troldmanden, Sarastro. Paminas mor, Nattens Dronning, er ulykkelig over at have mistet sin datter, så da Tamino lover hende at gøre alt, hvad han kan for at redde Pamina, giver dronningen ham en magisk fløjte. Hun giver ham også en følgesvend, Papageno, der med sit magiske klokkespil kan hjælpe ham på hans færd. Sammen drager de ud for at redde Pamina og finde kærligheden. Undervejs må Tamino dog lære, at det ikke altid er let at være sikker på, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. De må igennem farefulde prøvelser, inden eventyret kan ende lykkeligt.

Opera i 2 akter for familier og børn fra 7 år.

Sprog Opføres på dansk med danske overtekster.

Introduktion
v. repr. fra Den Jyske Opera i Jacob Gade Salen (max. 280 publ.)
Kl. 16.30 – ca. 16.45 (kun kort introduktion). Reserver en gratis billet.

Medvirkende

Se www.jyske-opera.dk, Sønderjyllands Symfoniorkester
Musik Wolfgang Amadeus Mozart
Libretto Emanuel Schikaneder
Dirigent Christopher Lichtenstein
Instruktør Dominik Wilgenbus
Scenograf Peter Engel
Kostumedesigner Sandra Münchow
Dramaturg Camilla Hübbe

  • Del siden: