• Vejle Revyen
  • Dato 6.
    September -
    21.
    September
    2018
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Billetpris 295 kr.
  • Genre Show
  • Arrangør Vejle Musikteater

Vejle Revyen

Vejle Revyen 2018 henter revystjerne til Vejle Musikteater


Vejle Musikteater er stolte over igen i 2018 at kunne præsentere Vejle Revyen. Sidste års Vejle Revy kom rigtig fint fra start med fine salgstal og flotte tilbagemedlinger fra publikum. Arbejdet med at skabe endnu en stor revyoplevelse i Vejle år tager allerede sin form bag kulisserne.

Nu er holdet på plads og der skrives på livet løs på tekster. Titlen på revyen er “Med vinden i ryggen”. Holdet bag fortæller at klimaet bl.a. vil være et fællestema i dette års revy.

Revystjerne
Revystjernen Pernille Schrøder er på holdet bag Vejle Revyen 2018. Hun er kendt fra utallige revyer, musicals og shows. Aalborg Vinterrevy er en af hendes faste legepladser ligesom Cirkusrevyen og Rottefælden i Svendborg har haft glæde af hendes store humoristiske og musikalske talent. Hun kommer i år direkte til Vejle fra Nykøbing Falster Revyen, hvor hun har været med i mange år.

Derudover er det glædeligt at Ina-Miriam Rosenbaum igen er at finde på holdet, men denne gang udelukkende i forbindelse med iscenesættelse og instruktion.

Pernille Schrøder
Pernille er kendt fra utallige revyer, musicals og shows. Aalborg Vinterrevy er en af hendes faste legepladser ligesom Cirkusrevyen og Rottefælden i Svendborg har haft glæde af hendes store humoristiske og musikalske talent. Hun kommer i år direkte til Vejle fra Nykøbing Falster Revyen, hvor hun har med i mange år. Vejles publikum kan godt begynde at glæde sig.

Gunvor Reynberg
Som medvirkende i revyen i både 2016 og 17, ved publikum i Vejle at de kan glæde sig til gensynet med Gunvors skønne og barokke sans for humor, som  hun udfolder i sine skæve og genkendelige karakterer på scenen. Som revyens hovedforfatter vil hun for 3. år i træk finde temaer i Vejle, i resten af Danmark og ude i den store verden, der trænger til at få en tur igennem revyens humoristiske vridemaskine. Glæd Jer!

Morten Bo Koch
Vejle Revyens publikum stiftede sidste år bekendtskab med denne charmerende og alsidige skuespiller. Det var til gensidig glæde. I mellemtiden er han fra at være fast skuespiller på Randers Egnsteater flyttet videre til København, hvor han i næste sæson også kan ses i Folketeatrets stort familieforestilling ‘Emil fra Lønneberg” – Men først folder han hele sit store talent ud på revyscenen i Vejle!

Pojken Flensborg og Jacob Venndt
Revyens dynamiske og virtuose musikalske duo, der både lægger den musikalske overligger højt og byder ind med deres musikalske og humoristiske indspark i revyens numre. Pianisten Pojken og multimusikeren Jacob eksperimenterer med og udvikler konstant på de musikalske klovnerier, som de har gjort til deres særkende i revyens sammenhæng til publikums store glæde. Der hersker en vis spænding omkring hvad de finder på til næste revy – forventningerne er store!

Ina-Miriam Rosenbaum og Bo Skødebjerg
I år er der ikke 1 men hele 2 instruktører. Ina-Miriam Rosenbaum kendt fra de sidste 2 års Vejle Revyen står bag roret i hele den første fase med at sammensætte og skabe grundlaget for revyen.

Bo Skødebjerg har opgaven at få revyen sikkert i havn til premieren. Bo Skødebjerg er skuespiller, dramatiker og instruktør. Han står bag Eventyrteatrets store succesfulde forestillinger i Tivolis Glassal og flere revyer og kabareter. Selvom dette er hans debut i Vejle Musikteater er Vejle ham langt fra fremmed, da han er opvokset i Give og har gået på Rødkilde Gymnasium.

Medvirkende

Pernille Schrøder
Skuespiller
Gunvor Reynberg
Skuespiller
Morten Bo Koch
Skuespiller
Pojken Flensborg
Kapelmester og musiker
Jacob Venndt
Musiker
  • Del siden: