• Viva la Frida
  • Dato 17.
    November
    2020
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Jacob Gade Salen
  • Priser 75 - 195 kr.
  • Genre Skuespil, TeaterVejle (forening)
  • Arrangør TeaterVejle
  • Varighed Ca. 50 min + evt. after talk

Viva la Frida

Skuespil og komedie om Frida Kahlo

Garneret med brudstykker af flamencodans og sang fremfører skuespiller Amira Jasmina Jensen sin stærke monolog om den feterede mexicanske maler Frida Kahlo.

Tidligere ensembleskuespiller på Teater Momentum, Amira Jasmina Jensen, har skrevet og produceret en ny monolog med navnet VIVA LA FRIDA!, som har en anderledes tilgang til den berømte afdøde mexicanske kunstner Frida Kahlos liv.

VIVA LA FRIDA! kredser om Frida Kahlos liv. Vi befinder os til Frida Kahlos begravelse. Gennem søsteren Christinas øjne ser vi, hvordan det var at leve i Fridas skygge, at være fascineret og beundre selvsamme kvinde som stjal al opmærksomhed. Forestillingen skildrer Frida Kahlos indre smerte og passion som basis for hendes kunstneriske udtryk og undersøger gennem musik, tekst og dans, hvorfor den mexicanske kunstner stadig inspirerer og fascinerer verden mere end 65 år efter sin død.

Efter forestillingen after talk på ca. et kvarter, hvor publikum kan stille spørgsmål og høre om forestillingens tilblivelse m.m.

Anmeldelse
4-stjerner
Stærkt og rørende portræt af en usynlig søster. 
– Fyens Stiftstidende

Medvirkende
Amira Jasmina Jensen
Dramatiker Amira Jasmina Jensen
Instruktør Signe Hørmann Sørensen
Flamencodanselærere Pepita Rohde & Rosa Elena Flores
Foto Daniel Buchwald

  • Del siden: